Danmarks bedste back, Jesper Duus, er parat til at gå på isen i Finland, når Danmark næste år debuterer i A-gruppen. Af familiære årsager var Hvidovrespilleren tvunget til at melde fra til B-VM. »Jeg synes stadig, det er sjovt at spille på landsholdet og fortsætter gerne, hvis Mikael Lundström kan bruge mig«. Imponeneret over holdkammerater Jesper Duus har været med på det danske ishockeylandshold siden 1986, så det var en underlig situation for ham at sidde og følge lørdagens oprykningsfinale på tv. »Jeg havde det godt med at se kampen hjemme, men selvfølgelig var det surt, at jeg ikke var med. Det ville være forkert at påstå andet«, siger Jesper Duus, der er voldsomt imponeret over de danske spilleres indsats i Ungarn. »De danske spillere har spillet en fantastisk turnering, hvor de har fastholdt et højt niveau, selvom der var nogle bløde dage med lette kampe. Man kunne se på holdet, at der har været glæde og et godt sammenhold. Det jeg er mest imponeret over er, at holdet fuldførte alle kampe til punkt og prikke. Der har ikke været en eneste off-day«. Øger træningen Oprykningen til A-gruppen betyder, at Jesper Duus vil øge træningsindsatsen. »Når man kan se frem til at skulle op mod stærke A-nationer, så vil det nok betyde, at jeg ind imellem vil tage et ekstra træningspas«. Jesper Duus forventer, at det bliver svært at fastholde pladsen i A-gruppen: »Samtidig med at vi skal være glade for, at vi er rykket op, så skal vi også tage det med ydmyghed. Lige så stor en sensation det var at rykke op, lige så stor en sensation bliver det, hvis vi forbliver i A-gruppen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce