Morten Olsen var speciel glad for én ting efter sejren på 3-1 over Israel. Landstræneren havde nemlig på forhånd lagt op til, at holdet skulle have mere ud af Jon Dahl Tomasson end tidligere, og med en flot halvleg af spilleren fra Feyenoord fik Olsen set, hvad han ville. »Vi spiller mod en modstander, der i første halvleg spiller ultra defensivt i en 3-5-2 opstilling, og derfor var det vigtigt, at vi benytter den frie mand på midtbanen. Her gør Jon Dahl Tomasson det godt. Han løb godt fri og scorede et godt mål«, lød det fra landstræneren, der fortsatte med at rose enkelte spillere. Ros til 'Graver' »Det var vist tydeligt for enhver, at Thomas Gravesen var glad for at være tilbage på holdet. Han er ærgerrig, og VM er det største, man kan opnå, og det lyste jo også ud af ham, at han ville vise sit værd. Samtidig var det rart at se Christian Poulsen, med ham har vi tom spillere på midten, der kan fordele boldene både til højre og venstre. Det lover godt«, forklarede Morten Olsen. Inde i hovedet har han på nuværende tidspunkt de 23 navne, som skal med til VM-slutrunden klar, men der er fortsat et par uafklarede spørgsmål omkring skader, som skal besvares, før truppen kan udtages. Korsets tegn »Resten af tiden inden udtagelsen er det eneste, som Michael Laudrup og jeg kan gøre sådan set at slå korsets tegn og håbe på, at vi ikke får flere skader. Derudover synes jeg nemlig, at det ser rigtigt godt ud«. Også Richard Møller Nielsen havde masser af roser til de danske spillere, mens han til gengæld var betydeligt skuffet over sit eget israelske landshold. Ingen god oplevelse »Rent spillemæssigt var kampen ikke nogen god oplevelse for mig, når vi spillede så dårligt. Selv de mest simple afleveringer kiksede, så jeg græder med det ene øje og smiler med det andet, for som Danmark spillede i første halvleg, lover det godt for deltagelsen ved VM«, sagde den tidligere danske landstræner. Han overvejer i øjeblikket, om han vil forlænge kontrakten med det israelske fodboldforbund, som eller udløber 1. juli. »Jeg har ikke taget nogen beslutning endnu, men det vil da være en udfordring at blive, for Israel er nede i en bølgedal i øjeblikket. Vi mangler helt klart nogle klassespillere, og det er lidt ærgerligt, for jeg ville gerne have givet Danmark mere modstand i aften«, sagde Richard Møller Nielsen efter kampen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























