Manden med pengene er tilbage i dansk cykelsport. Den forhenværende direktør i it-firmaet CSC, Asger Jensby, der skabte det økonomiske fundament for cykelholdet CSC Tiscali, er i sin nuværende rolle som direktør for it-virksomheden EDS blevet hovedsponsor for det professionelle danske cykelhold Team fakta. Holdet skifter derfor navn til EDS-fakta, og med de mange nye millioner kroner i ryggen bliver EDS-fakta en endnu større konkurrent til CSC Tiscali. EDS skyder et tocifret millionbeløb i holdet, der derved får fordoblet budgettet. Asger Jensby er på den sportslige front også bestyrelsesformand i FC Aarhus Holding A/S, der er selskabet bag fodboldklubben FC Aarhus.
Cykling: Jensby bag ny dansk cykelkæmpe
Lyt til artiklen