Beskyldningerne flyver gennem luften, mens det internationale fodboldforbund, FIFA, oplever den hidtil værste krise. Præsident Sepp Blatter er under beskydning fra stort set alle sider, og nu er selv en af hans mest betroede medarbejdere, generalsekretær Michael Zen-Ruffien, trådt frem med kritik af den mand, han har arbejdet sammen med i 15 år. Blatter sad på oplysninger I et interview med den schweiziske avis Le Temps udtalte Zen-Ruffien torsdag, at Blatter havde forhindret ham i at levere oplysninger til en undersøgelse af de uregelmæssigheder i specielt samarbejdet med markedsføringsfirmaet ISL-ISMM. Undersøgelseskomiteen blev officielt suspenderet 11. april, og efter interviewet i den schweiziske avis er Blatter gået til modangreb på sin tidligere loyale medarbejder, der har valgt at melde fra til kongressen for det nordamerikanske fodboldforbund i weekenden i Miami. Trusler »Jeg er blevet 'rådet til' at blive hjemme, og der har været fysiske trusler, så hvis jeg skulle af sted, ville det have været nødvendigt med bodyguards. Dette præsidentvalg er kørt så meget af sporet, at alle er blevet sindssyge«, siger generalsekretæren. Han har samtidig lagt sag an for bagvaskelse mod Jack Warner, der er præsident for CONCACAF, og alt i alt virker den internationale fodboldverden på randen af et større sammenbrud. Sepp Blatters modkandidat, Issa Hayatou fra Cameroun, lancerede i denne uge sin kampagne, hvor han igen beskyldte Blatter for at købe sig til stemmer ved det seneste valg i 1998. DBU vil på et bestyrelsesmøde lørdag tage stilling til, hvem de tre danske stemmer ved FIFA-valget skal gå til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce