0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marathon: To drømmeløb

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dette års London Marathon vil blive svært at overgå de kommende år. Hos herrerne fik man en forrygende afgørelse mellem tre af alle tiders bedste løbere, hvilket kulminerede med en verdensrekord, og hos kvinderne kunne det store hjemmepublikums favorit skabe ekstase gennem et fantastisk løb i sin debut på de godt 42 kilometer.

På den sidste tredjedel af mændenes tur gennem Londons gader havde en skræmmende stærk trio sat alle konkurrenter af. Verdensrekordholderen Khalid Khannouchi, USA, havde selskab af Kenyas Paul Tergat og dennes overmand i mange langdistanceløb på alverdens arenaer, Etiopiens løbekonge Haile Gebrselassie, der for første gang prøvede kræfter med et maratonløb.

Men da Khannouchi strammede grebet kort før mål, faldt først Gebrselassie fra, og siden måtte også Tergat erkende, at den hurtigste mand nogensinde på distancen stadig er den bedste.

Khannouchis finish var uhyggelig stærk, og da han krydsede efter 2.05,38 timer havde forbedret sin rekord fra Chicago Marathon 1999 med fire sekunder.

Dermed kunne Khannouchi ud over et klækkeligt (men hemmeligt) startgebyr indkassere en præmie på lidt over en million kroner.

Tergat blev toer. Gebrselassie blev treer (rekorddebut 2.06,35), og måtte som forudsagt af flere af konkurrenterne betale prisen for et hårdt udgangstempo.

Suveræn debut
Paula Radcliffe får uden tvivl en af sine bedste sæsoner nogensinde. Efter bl.a. VM-titlerne i halvmaraton og cross satte den 28-årige brite en tyk streg under sin position som verdens førende langdistanceløber i øjeblikket, da hun i går i suveræn stil vandt sit hjemlands gigantarrangement. Løbet indebar endda en supertid, der gør Radcliffe til den næsthurtigste kvinde nogensinde - og det i sin debut på distancen!

Efter at Radcliffe først havde trukket fra de formodet hårdeste konkurrenter i skikkelse af kenyanerne Chepkemei og Chepchumba, etiopieren Tulu, japaneren Tosa og russerne Zakharova og Petrova, var der aldrig tvivl om resultatet. Radcliffe kunne endda øge tempoet i forhold til det planlagte tidsskema, og kom meget tæt på at sætte verdensrekord.

Da den dobbelte VM-crossvinder, der denne gang løb iført små sorte handsker i stedet for de velkendte lange hvide sokker, nåede målstregen på The Mall, blev hun under enorm jubel fra et talstærkt publikum i det flotte forårsvejr noteret for tiden 2.18,55 timer. Det er otte sekunder fra etiopieren Catherine Nderebas rekord sat ved Chicago Marathon sidste år.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere