Der var på forhånd lagt op til et krybende tæt opgør mellem Superligaens nummer fem og seks, der begge før kampen kun havde et enkelt point op til OB og den fjerdeplads, der er billet ud i Europa. Men der var ikke holdt igen med blegmidlet i fodboldmaskineriet på Gladsakse Stadion. Ingen solskin Der var i hvert fald ikke meget samba og solskin over en forglemmelig første halveg. Det kom til opspil. Langsomme opspil, men dog opspil, og det var faktisk alt, hvad der var i 45 tunge minutter, hvis man ser bort fra et par gode hovedstød fra Abdul Sule og Jesper Falck i de døende sekunder. Sørgelig forestilling Anden halveg startede med en mindre gulvkamp mellem Abdul Sule og Esbjergs målmand på selve stregen i Esbjerg-målet. Dermed var kampens højdepunkter allerede mangedoblet, men det skulle desværre blive frit løb ned ad bakke efter den episode. Alt for mange boldtab, alt for mange fejlafleveringer, alt for lidt fodbold. Helt symptomatisk for kampen, endte den bedrøvelige forestilling med, at Heine Fernandez slet ikke ramte bolden lige foran mål i en ellers oplagt chance skabt af den tilbagevendte lejesvend, Jesper Falck. Pinligt Med det uafgjorte resultat forspildte begge hold deres chance for at hænge på i den bedre halvdel af Superligaen, da OB samtidig fik sine tre point mod Lyngby. Men hvad værre er, så gjorde begge hold i går det også pinligt tydeligt, at de måske heller ikke fortjener at spille med, hvor fodbold er sjovest. Og mere er der faktisk ikke at skrive om det.