En af de store V.O.60-både, der sejler med i Volvo Ocean Race, smadrede fredag kølen under en træningssejlads. Juice blev lappet Båden er den norsk indregistrerede 'djuice', der har danske Stig Westergaard som rorsmand. Ulykken har givet mandskabet travlt med at få lappet den 8 tons store køl sammen inden starten på næste etape på søndag. At selv den bedste kan fejle, måtte ti VIP-gæster om bord i går erfare. De var inviteret med på træningssejladsen, hvor sejl skulle testes. Sammenstød med Amdis ø Klokken ti om formiddagen gled den 60 fod lange kapsejladsbåd helt efter planen fra kajen på vej til dagens trænings- og pr-sejlads med de udvalgte gæster. Men bare en lille time senere fejlnavigerede den norske bådsmand, som stod ved roret, og sejlede direkte ind i en klippe under vandet ironisk nok lige ud for 'dansker-øen' Fisher Island, hvor Amdi Pedersen for nogle måneder siden boede. Skadet båd Der lød et kæmpe brag. Båden gik fra 8 knob til at stå helt stille på bare fem sekunder. Folk om bord væltede rundt i cockpittet. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, men det er mere, end man kan sige om båden. På kort tid fik sejlerne vristet den 13 ton tunge båd fri ved at krænge båden til side ved hjælp af sejlene, og de fortsatte derefter turen. Mandskabet vendte stævnen tilbage mod Biscayne Bay i Miami for at få en kran til at løfte båden på land og få set på skaderne. Pinlig fejl Kølen var slemt skamferet, og crewet må arbejde i døgndrift, for at den kan blive i orden til søndag. Stolte var man ikke over uheldet: »Det er pinligt at lave sådan en fejl, når vi sejler på det her plan i verdenshavene«, sagde Stig Westergaard, da han så følgerne af klippepåsejlingen. Men det er da heller aldrig sket før for dem. Han trøster sig dog med, at båden bliver klar til søndagens store begivenhed: starten på næste etape, hvor de otte både sætter kurs mod Baltimore, der ligger 875 sømil nord for Miami.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.