I den sidste danske start ved VM på kortbane i Moskva fungerede svømningen perfekt for Jakob Andersen. Han fik sat de fire svømmearter sammen til et 100 meter medley-løb, der for anden gang indbragte ham en VM-bronze i disciplinen. Samme udbytte fik han for tre år siden i Hongkong. Tretten danske svømmere, tolv finaler, tolv danske rekorder og to bronzemdaljer blev facit, der altså fik et fornemt punktum med Jakob Andersens indsats i 100 meter medley. Med en markant forbedring af hans danske rekord fra det indledende heat til 54,31 sek. avancerede han til en placering som nummer otte på alle tiders verdensrangliste, der toppes af den slovenske verdensrekordholder Peter Mankoc, der da også vandt VM-guldet foran finnen Jani Sievinen. Jakob Andersen har de seneste to år svømmet og trænet for det amerikanske universitet SMU i Dallas, hvortil han nu returnerer for at opfylde kvalifikationskravet til et stævne, som han næppe kan stille op til. EM bør være formssag »Det skulle gerne være en formsag at klare kravet til EM i 50 meter rygcrawl, men hvis jeg får godkendt alle de sommerkurser, jeg har tilmeldt mig på skolen, får jeg næppe mulighed for at stille op til EM alligevel«, forklarer Jakob Andersen, der er i færd med at tage en bachelorgrad i international handel. Hans største dilemma er dog at finde en disciplin, han kan satse på med henblik på at kvalificere sig til den olympiske deltagelse, der er kikset for ham i både 1996 og 2000. Hverken 50 m rygcrawl eller 100 meter medley er olympiske discipliner, og på de to dobbelte distancer rækker hans niveau ikke helt til i de 50 meter lange bassiner. »Nu skal jeg diskutere det med mine forskellige trænere, men det kunne ende med at blive crawl med håb om at komme med på en holdkap i 4x100 eller 4x200 meter fri«, konstaterer Jakob Andersen. Tilbage i Dallas, hvor et improviseret stævne på langbane i den kommende uge skal benyttes til at opfylde det manglende EM-krav, mens formen er til det, fortsætter han dog træningen sammen med blandt andre slovakken Martina Moravcova, der har to guld- og en sølvmedalje med hjem fra Moskva. Anden danske medalje Jakob Andersens bronzemedalje - den anden danske efter klubkammeraten Jacob Carstensens i 400 meter medley - blev krydderiet på et generelt meget fornemt dansk stævne. Kun to af de tretten danskere nåede ikke at optræde i en VM-finale - men både Line Jensen (der satte en personlig rekord i 100 meter medley) og Claus Z. Hansen deltog i indledende heat i holdkapper, der satte danske rekorder i finalerne. »Det har været et kanon stævne og stemningen har været helt suveræn«, fastslår Jakob Andersen om de fem dages konkurrencer i Moskva.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























