Fodboldklubben FC Midtjylland tilhører en sjælden gruppe af Superliga-klubber, der har overskud i årsregnskabet. I dag præsenterede den midtjyske klub et overskud på næsten 1,2 million kroner for år 2001. Det er en forbedring af resultatet fra år 2000, der bød på et underskud 78.000. I 1999, der var klubbens første leveår, havde FC Midtjylland et underskud på 5,6 millioner kroner, så der er tale om en regnskabsforbedring over to år på knap 6,8 millioner kroner. Regnskabstallene viser dog, at klubben fortsat er afhængig af spillersalg, hvilket direktør Jens Ørgaard ikke lægger skjul på. Overskuddet kommer i et år, hvor klubben har tjent over syv millioner kroner på salg af spillere som Allan Bak Jensen til Heerenveen og Peter Sand til Barnsley, og klubbens egenkapital var den 31. december 2001 på 10,6 millioner kroner. Regnskabet blev præsenteret torsdag aften på selskabets generalforsamling, hvor formand Johnny Rune samtidig trådte af på grund af for stort arbejdspres. Ny formand er direktør Sten Hessel, og Johnny Rune er i fremtiden næstformand i bestyrelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce