Grundlagt i 1911. Otte mesterskaber og 18 pokalsejre. 13 gange deltager i en af de europæiske cup-turneringer, men i dag er klubben i forfald. Olympia Ljubljana var engang et storhold, der altid var med i kampen om topplaceringerne i ligaen, altid leverede en stor bunke spillere til landsholdet og altid kunne fylde stadion i den slovenske hovedstad. Umulige forhold I dag er det ikke sådan længere. På denne solskinsdag ligger klubben stille og øde i et hjørne af det nedslidte stadion. Der er ikke meget liv, selvom Olympia har en ekstrem vigtig udekamp dagen efter. »Klubben mangler en hovedsponsor, vi har gæld, og spillerne flygter til udlandet, så snart de har chancen for det. Der kommer kun et sted mellem 1.000-5.000 tilskuere til kampene, og budgettet er ikke på mere end 13-14 millioner kroner. Det gør det stort set umuligt at have en klub, der kan klare sig uden for Slovenien«, fortæller Emile Kajdiz, der er ansat som sekretær i klubben. Ingen penge Han holder til i et hjørne af Olympias klubhus, hvor en vimpel fra mødet med Brøndby i UEFA Cuppen i efteråret har fået plads på væggen. Der er ikke noget med jakkesæt, slips eller sponsornavn på skjorteflippen. Han kommer i sit helt normale tøj, som var det en dag, hvor han skulle en tur i haven for at gøre forårsklart. »Problemet her i Ljubljana er, at der også er basketball, ishockey, skiløb og en masse andre sportsgrene, som skal have del i de sponsorpenge, der er til rådighed. Vi vil gerne have et højere niveau her i klubben, så vi kunne klare os bedre i Europa, men det er umuligt, når der ikke er flere penge«, fortæller Kajdiz. Pengene mangler Problemet er generelt i den slovenske liga. Ud over storklubben Maribor, som skaffede sig en formue på en deltagelse i Champions League, er der ingen penge til at lave ordentlige hold og skabe en god liga. I Olympia tjener spillerne et sted mellem 4.500-20.000 kroner om måneden, og selvom det er en udmærket løn i Slovenien, er det ikke noget, der gør spillerne så rige, at de kan køre Mercedes eller Ferrari. »Det er selvfølgelig også derfor, at spillerne skifter til Italien, Spanien, Østrig eller hvor de nu kan komme hen. Lige efter at vi blev uafhængige i 1991, leverede Olympia stammen til det slovenske landshold, i dag er der kun tre spillere, som spiller i den slovenske liga, der bliver udtaget - resten kommer fra udenlandske klubber«, fortæller Emile Kajdiz. Kæmpede mod storhold Før Slovenien som det første land i det gamle Jugoslavien brød ud af føderationen, spillede Olympia med i den liga, der også talte storholdene fra henholdvis Kroatien og Serbien. Hvert år kæmpede Olympia med hold som Hajduk Split, Partizan Beograd, Røde Stjerne Beograd og Dinamo Zagreb om at få pladserne i de europæiske cup-turneringer. Standarden lav »Vi lå altid i første division og kunne som regel klare os nogenlunde i kampen mod de store hold fra de andre regioner. Men dengang var reglerne anderledes. Spillerne måtte ikke rejse udenlands, før de var 27 år, og derfor havde vi en ekstrem stærk liga«, siger Emile Kajdiz. »Det er ikke fordi, jeg ønsker mig tilbage til de gamle Jugoslavien-dage, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at en af taberne dengang føderationen faldt fra hinanden var fodbolden - ikke mindst her i Slovenien«. Manuel måltavle Vi skuer ud over det gamle stadion fra 1934. Det ser ikke ud som om, det er meget, der er ændret siden indvielsen. Måltavlen er stadig manuel, der er ikke nogen overdækkede tribuner, bortset fra nogle få hundrede pladser, hvor omklædningsrummene ligger nedenunder. Resten er falmede plastiksæder, hvor græsset vokser mellem rækkerne rundt på den lille arena. Måske en lysning på vej I disse dage ligger Olympia i forhandlinger med en ny ejer, som er interesseret i at overtage klubben. Man er også begyndt at tale om at udstede aktier, men indtil videre leder man med lys og lygte efter et firma, som kunne have lyst til at få trykt deres navn på trøjen, som hovedsponsor. »Det koster fire-fem millioner kroner om året, hvis man skulle få lyst. I øjeblikket har vi fire sponsorer af forskellige størrelse, men vi mangler i den grad hovedsponsoren for at få tingene til at hænge sammen. Vi kan kun håbe, at det hele falder på plads med den nye ejer - så kan det være, at tingene igen lysner lidt over Olympia«, siger Emile Kajdiz.