Da David Beckham fra Manchester United tirsdag aften lå i græsset på Estadio Riazor og vred sig i smerte oven på en svinsk tackling sat ind af Diego Tristan fra Deportivo La Coruna og med hænderne for ansigtet blev båret fra banen, frygtede de fleste, at sæsonen var slut for englænderens vedkommende. En nat i selskab med ispose Men hvis alt går vel, er den 26-årige midtbanespiller allerede klar, når Manchester United i næste uge spiller returkamp mod det spanske hold i kvartfinalen af Champions League. Efter at have tilbragt natten med en ispose på den beskadigede venstre ankel ankom David Beckham i går til Manchester sammen med resten af holdet, og den engelske stjerne, der scorede det første mål i Manchester Uniteds 2-0-sejr over Deportivo La Coruna, var i stand til - om end haltende - at gå selv. Rimelig udvisning En røntgenundersøgelse skulle onsdag give et tydeligere billede af skadens omfang. Resultatet af den var ikke offentliggjort ved Politikens deadline, men Manchester Uniteds træner, Alex Ferguson, var i går fortrøstningsfuld. Træneren for de engelske mestre var i øvrigt forarget over, at Diego Tristan blot fik det gule kort, og Deportivos træner, Javier Irureta, var enig i, at en udvisning af den spanske spiller ikke ville havde været urimelig. Keane ude Alex Ferguson kan risikere at skulle undvære David Beckham, når semifinalen til verdens fineste klubturnering skal sikres om en uge. Den populære træner må i forvejen se bort fra Paul Scholes, der på grund af advarsel i tirsdagens kamp, har karantæne, samt Juan Sebastian Veron, der er skadet. Også Roy Keane er ude af billedet. Anføreren for Manchester United blev som Bekcham båret fra banen, efter at have pådraget sig en fibersprængning, og den irske landsholdsspiller skal indstille sig på en 4-6 uger lang pause. Han er derfor heller ikke med i returopgøret i næste uge. Fergie ikke i sort Men Alex Ferguson er ikke gået i sort. »Vi har en stor gruppe af spillere, der kan tage over - det er derfor vi har dem«, siger Alex han. Irske Roy Keane er ikke bare ude i returkampen. En eventuel finale i Champions League kan være i fare, ligesom kampen om dette års engelske mesterskab kan blive afgjort uden Roy Keane på holdet. Og hvis han er rigtig uheldig går han også glip af sommerens VM.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























