Efter flere år med Manchester United i en triviel rolle som suveræn vinder af Premier League får det engelske publikum i år endelig en sæsonafslutning ikke bare med højspænding, men også med fremragende fodboldkampe. Lørdag blev der for eksempel født en ny klassiker af den type, man i de kommende år kan købe i sin fulde længde på tilbud i diverse fanbutikker. Kanonkamp Kampen på Elland Road mellem Leeds og Manchester United blev en forrygende opvisning i angrebsfodbold, mens begge forsvar havde et noget løst forhold til markeringerne - første gang efter ni minutter, hvor United fik lov til at spille bolden rundt i nydelige kombinationer på Leeds banehalvdel, indtil Paul Scholes til sidst stod helt fri i feltet. Føringen til gæsterne fik imidlertid kun Leeds til at skubbe spillet endnu længere frem på banen, og Mark Viduka fik også udlignet, inden Manchester Uniteds norske snigskytte slog til to gange inden for halvandet minut, og typisk for Ole Gunnar Solskjær var det to chancer helt inde omkring det lille felt, som inden pausen ændrede stillingen fra 1-1 til 1-3. Leeds-comeback Da så David Beckham ugeneret fik lov til at løbe en hel banelængde og servere det næste United-mål for fødderne af Ryan Giggs, lignede Leeds et hold i sammenbrud, men Ian Harte fik med en halv time tilbage reduceret til 2-4, og da Lee Bowyer ti minutter før tid også gjorde det til 3-4, blev kampen pludselig igen spændende. Manchester United holdt dog fast i føringen, og dermed overtog mestrene for et par timer førstepladsen i Premier League. Liverpool overtog føringen Liverpool var imidlertid hurtige til at kræve den tilbage, da de et par timer senere vandt en sikker sejr på 2-0 over Charlton hjemme på Anfield Road. Her havde Gerard Houllier en heldig hånd, da han efter små tyve minutter erstattede en skadet Emile Heskey med Vladimir Smicer. Tjekken havde nemlig kun været på banen i tre minutter, da han headede Liverpool i front, og det var også Smicer, der med et halvkikset skud spillede Michael Owen helt fri ved Liverpools anden scoring. Sunderland nedspillet Tredje hold i den intense topkamp er Arsenal, der gjorde kort proces mod Sunderland på Highbury. Efter fire minutter havde Patrick Vieira og Dennis Bergkamp allerede sendt de to første mål ind bag Thomas Sørensen, der i alt måtte acceptere et nederlag på 3-0. Dermed er Arsenal fortsat to point efter Liverpool og et enkelt efter United, men med to kampe i baghånden er Londonholdet nu bookmakernes favorit til titlen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























