VM-holdets midtbanedynamo fra den engelske Premier League-klub Bolton må ikke løbe og slet ikke sparke til en fodbold for tiden, og derfor sørger han for at få motion og holde formen ved lige med lange svømmeture hver dag i Århus. Skaden i venstre fod, hvor der er kommet en revne i en knogle, holder ham væk fra fodboldbanen - og altså bl.a. Danmarks testkamp mod Irland i morgen aften på Lansdowne Road i Dublin - til formentlig begyndelsen af næste uge. Håber at nå landskampen »Jeg tager tilbage til Bolton i morgen. Hvis alt går vel, kan jeg forhåbentlig spille i Premier League igen i weekenden 6.-7. april«, siger Stig Tøfting. »Jeg vil ikke forcere noget, så jeg skal være forsigtig med ikke at melde mig klar for tidligt. Men jeg håber, at jeg kan nå at være i stand til at stille op i landskampen mod Israel 17. april i Parken«. Sikker mand Stig Tøfting har været fast mand i landsholdstruppen i hele Morten Olsen- perioden, bortset fra at han ikke blev udtaget til landstræner Olsens og assistenten Michael Laudrups debutkamp mod Færøerne i Torshavn i august 2000. Tøfting kom med som 19. mand til den følgende VM-kvalifikationskamp mod Island i Reykjavik, og derefter fandt han efterhånden ind i det meget effektive samarbejde på den centrale midtbane med Thomas Gravesen. Glad for Bolton Efter skiftet fra Hamburger SV i Bundesligaen i Tyskland til Bolton Wanderers har Stig Tøfting spillet fem kampe i den øverste engelske række, hvor Bolton formentlig lige til det sidste skal slås for at blive hængende. »Jeg er glad for klubskiftet. Jeg kan godt lide at spille i England, hvor der er fart på spillet, og alle mand går til sagen hele tiden. Og Bolton er en god klub. Det synes Bo Hansen og Henrik Pedersen også, selv om de lige i øjeblikket ikke er på holdet«, fortæller Stig Tøfting. Landsmanden Per Frandsen havde hans plads på midtbanen i 2-1-udekampen mod Claus Jensens Charlton i weekenden. Glad Gravesen I Liverpool har Thomas Gravesen det rigtig godt nu oven på Evertons 4- 3-sejr over Derby i lørdags, da Gravesen spillede sin første hele kamp i år. Både en lokal radiostation og byens avis 'Ecco' udpegede danskeren, der var direkte involveret i opspil og oplæg til to mål, som 'Man of The Match'. »Jeg går da ud fra, at jeg også er med fra start på fredag i Newcastle«, siger Thomas Gravesen, som Morten Olsen også har set bort fra til morgendagens landskamp. Trænereffekten »Det er en fantastisk effekt, det har haft, at David Moyes er kommet til som ny manager i stedet for Walter Smith. Vi har fået seks point i to kampe, og i Derby fik vi den første udesejr siden sæsonstarten. I de foregående 14 udekampe scorede vi kun ni mål, så der er sket et eller andet med holdet og spillerne«. »Men det er lidt vanskelig at forklare, hvad det er. Åbenbart er alle spillere bare blevet endnu mere motiverede og opsatte på at yde det maksimale. Det er jo egentlig lidt mærkeligt, at der skal en managerfyring til at skabe den effekt«, funderer Thomas Gravesen. I Thomas Gravesens og Stig Tøftings fravær skal, efter alt at dømme, to ud af trioen Christian Poulsen, Brian Steen Nielsen, Allan Nielsen overtage de to defensive midtbaneroller på VM-holdet mod irerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























