Superligaklubben Silkeborg IF (SIF) er tirsdag blevet sat på den såkaldte observationsliste på Københavns Fondsbørs, fordi SIF ønsker at halvere klubbens aktiekapital fra cirka 28 millioner kroner til 14 mio. kroner. Forslaget vil SIF fremsætte på selskabets ordinære generalforsamling den 16. april. Direktør tager det roligt Når Fondsbørsen mener, at aktionærer skal være ekstra varsomme, hvis de vil handle en aktie - typisk ved økonomiske problemer i selskaber eller usædvanlige aktiehandler - kommer selskabet på observationslisten. Men det tager SIF-direktør Orla Madsen helt roligt. 'Det er teknik' »Det sker helt automatisk, at vi kommer på observationslisten. Det er rent regnskabsteknik. Det vigtige er, at ingen taber på det her. Vi halverer vores aktiekapital fra godt 28 til godt 14 millioner. Hvis man har en aktie til 100 kroner får man nu to på 50 kroner«, siger Orla Madsen. SIF vil halvere aktiekapitalen for at dække det oparbejdede underskud gennem flere år, der nærmer sig de kritiske 50 procent af klubbens aktiekapital. Giver luft i regnskabet Regnskabsmanøvren giver atter SIF luft i regnskaberne. »Vi har tidligere talt om, at aktiernes stykstørrelse på 100 kroner var for høj. FCK og Brøndbys aktier er på 20 kroner, og det er bedre for klubbernes fans«, siger Orla Madsen. Silkeborg IF er blandt seks af Superligaens 12 fodboldklubber, der er noteret på Københavns Fondsbørs. De øvrige er AGF, AB, Brøndby, FC København (Parken Sport & Entertainment) og AaB.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce