Den engelske fodboldklub Sunderland var tirsdag ude med en beroligende meddelelse til klubbens fans. »Thomas skal ingen steder«, kunne man således læse på klubbens officielle hjemmeside, efter at der i de seneste dage har verseret presserygter om, at den danske landsholdskeeper skulle være interesseret i at forlade den nordengelske klub. Ikke til salg Sunderlands ledelse giver samtidig andre engelske klubber et klart signal om, at Thomas Sørensen ikke umiddelbart er til salg, som det ellers også har været nævnt. »Thomas Sørensen har kontrakt med Sunderland FC indtil juni 2004. Klubben har hverken sat nogen pris på ham eller diskuteret hans fremtid med andre klubber. Højeste prioritet i klubben til sommer er at beholde vores topspillere samt at tilføre nye talenter«, lyder udtalelsen fra klubbens vicepræsident, John Fickling. Smigret målmand Både Manchester United og især Arsenal har været nævnt som mulige nye klubber for Thomas Sørensen, der selv ikke kan bidrage meget mere til historien end at være smigret over interessen om hans person. Den danske målmand er heller ikke selv blevet kontaktet af andre klubber. »Thomas er en vigtig del af vores langsigtede planlægning i klubben, og vi er ikke interesserede i at sælge ham«, siger John Fickling. Onsdag spiller Thomas Sørensen landskamp for Danmark mod Irland, men ellers venter de sidste syv vigtige runder i årets Premier League, hvor Sunderland endnu ikke er på sikker afstand af nedrykningsstregen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























