Grundspillets sidste runde i kvindernes Håndboldliga bød onsdag aften på flere overraskende resultater, hvor blandt andet Frederiksberg-klubben FIF kunne have stået tilbage med sorteper og en direkte nedrykning til 1. division. Team Esbjerg vandt nemlig en kneben 30-29 sejr ude over Kolding IF og sluttede på 12 point. Men FIF og Mette Vestergaard med 11 mål strammede sig an på hjemmebane og vandt over grundspillets nummer et, Ikast/Bording, med 36-31 og endte med 13 point fjerdesidst. Selv om Ikast var sikre på førstepladsen stillede både Kjersti Grini og Grit Jurack op, og de to lavede tilsammen 20 af jydernes 31 mål. Favoritdræberne fra Horsens slog hjemme i Parkhallen Anja Andersens tropper fra Slagelse, mens Skovbakken slog GOG med 28-20. Resultaterne betyder, at Team Esbjerg trods udesejren over Kolding IF rykker direkte i 1. division sammen med Virum. FIF og FOX Team Nord, der onsdag tabte 27-28 til Viborg, skal ud i nedrykningsspil mod de bedste hold fra 1. division. De fire øverste hold i grundspillet skal nu ud i bedst-af-tre semifinaler i bestræbelserne på at nå DM-finalen. Ikast/Bording møder nummer fire, GOG, mens Viborg med en andenplads møder Randers, der sluttede som nummer tre i grundspillet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak