Programmet til Danmarks kvalifikationskampe til EM i fodbold 2004 blev torsdag fundet ved lodtrækning, der foregik i UEFA-regi. Danmark skal starte ude mod Norge lørdag den 7. eller søndag den 8. september. Derefter spiller Danmark sin eneste EM-kvalifikationskamp på hjemmebane lørdag den 12. eller søndag den 13. oktober mod Luxenbourg, som den tidligere landsholdsspiller Allan Simonsen træner. I den sidste runde spiller Danmark på udebane mod Bosnien-Hercegovina, mens Norge møder Luxembourg på hjemmebane i en runde, hvor Rumænien sidder over. Lodtrækning blev nødvendig, da forhandlingerne mellem repræsentanter fra de fem fodboldforbund i Danmarks Gruppe 2, Rumænien, Norge, Bosnien-Hercegovina og Luxembourg, ikke kunne blive enige om et kompromis for kampprogrammet ved et møde den 11. marts Tilfreds landstræner Den danske landstræner Morten Olsen er tilfreds med lodtrækningen. »Lodtrækningen opfyldte tre delmål. Vi skal kun spille to kampe i efteråret, og vores første opgør mod Rumænien er på udebane. Det tredje delmål er, at vi spiller i den sidste runde i modsætning til Rumænien«, siger Morten Olsen til Ritzau. Dermed er der kun få kampe efter en anstrengende VM-slutrunde, og hvis Danmark kæmper med Rumænien om topplaceringen, så ved de danske spillere, hvilket resultat der skal til i den sidste kamp i Bosnien, fordi rumænerne allerede er færdige med deres puljekampe, når Danmark løber på banen den 11. eller 12. oktober 2003. »De største ulempe ved programmet er, at vi starter ude mod Norge, samt at vi ikke får mulighed for at spille den sidste kamp i Parken og i stedet må tage til Bosnien. Men sådan er det nu. Når man er ved et forhandlingsbord får man heller ikke alle sine ønsker opfyldt, så derfor må vi nok erklære os tilfredse med programmet«, vurderer Morten Olsen overfor Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce