Esbjergs fodboldspillere fik rejst sig ovenpå sidste uges 0-6 afklapsning i Parken, da holdet i går vandt 2-0 over AGF i foran 3.640 tilskuere i Esbjerg Idrætspark. Det var niende gang i denne sæson, at AGF ikke scorede i en udekamp i Superligaen. Det er negativ rekord for klubben. Med sejren rykkede Esbjerg op på fjerdepladsen, da Viborg slog OB 1-0. »Vi vandt en helt fortjent sejr«, sagde Viggo Jensen, træner for Esbjerg fB. »Og det var nok det vigtigste, når man tænker på, at vi tabte 0-6 i Parken sidste uge«, fortsatte Viggo Jensen. AGF rykkede derimod under nedrykningsstregen med nederlaget, som selv træner John Stampe ikke kunne indvende noget imod. »Hvis man tager de objektive briller på, så var det vist ikke urimeligt, at vi tabte 0-2. Vores problem er stadig, at vi simpelthen ikke kan få scoret på vores chancer«, erkendte AGF-træneren. Og det problem blev mere end udstillet i kampen. AGF, der stillede op i en defensiv udgangsposition, men med en lang række offensive spillere, kom kampen igennem frem til mange chancer, men formåede ikke at score. Blandt andet tillod Tomasz Mazurkiewicz at misbruge fra blot to meter foran et frit mål. Men hans alt for bløde inderside blev reddet på stregen af Kristian Karlsson. Kampens første halvleg blev domineret af Esbjerg, der ikke havde det store problem med at overtage midtbanen, som AGF nærmest uden kamp overlod til hjemmeholdet. Et held, for midtbanen hos Esbjerg virkede stadig mærket af tabet af Michael Hansen, der er ude resten af foråret med en skade. Og et faktum, der irriterede Anders Nielsen, AGF's belgiske lejesvend. »Som jeg ser det, er det den største forskel, der er på de to hold i dag Vi vinder måske en tiendedel af nærkampene på midtbanen. Og det er simpelthen ikke godt nok. Nu står vi i stedet overfor et ægte nedrykningsbrag mod Vejle i næste kamp, der bliver en liv eller død-kamp, nøjagtig som resten af de 11 turneringsrunder, der er tilbage«, sagde Anders Nielsen, der var eneste frontløber hos gæsterne. En rolle han udfyldte fint med teknisk flot behandling af bolden og godt overblik. Men der manglede tyngde hos resten af AGF-holdet, som ikke fik støttet godt nok op om ham. Esbjerg fik da også udbytte af overtaget i spillet på midtbanen, da anfører Jess Thorup i det 38. minut kunne heade et hjørnespark fra Henrik Nielsen i nettet. En fuld fortjent føring til hjemmeholdet, der havde de største chancer i første halvleg. I anden halvleg kom AGF fornuftigt ud af starthullerne, men efter blot seks minutter scorede Esbjerg igen, da Henrik Nielsen fra kort afstand kunne score på en tværaflevering fra Jan Kristiansen, mens AGF's målmand, Erik Boye, forgæves sprællede på stregen. Henrik Nielsen, der fra forårssæsonens start er blevet fuldtidsprofessionel, havde fire oplagte chancer, men omsatte kun en enkelt af dem til mål. Efter scoringen til 0-2 forsøgte AGF at presse spillet længere frem på banen, men kunne ikke skabe de store åbne chancer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























