Brian Laudrup og Jakob Friis-Hansen har ikke fået den bedste indledning på deres fælles karriere som fodboldrådgivere. I sidste måned lancerede de to tidligere landsholdsspillere sammen med advokaten Thomas Monberg rådgivningsfirmaet European Sports Group, der skulle være et etisk alternativ til den i visse tilfælde grumsede agentbranche, men foreløbig har firmaet ikke selv læst godt nok på lektien, eftersom Jakob Friis-Hansen dumpede, da han i denne uge var til Det Internationale Fodboldforbunds, FIFA's, officielle agentprøve. Dermed kan European Sports Group ikke blive registreret som officielle FIFA-agenter før tidligst i september, hvor der igen er eksamen i agentvirksomhed. I alt fire danske kandidater var til FIFA's prøve, og kun en enkelt - Sonny Kovacs fra Football Consulting Denmark - fik den eftertragtede licens. »Jeg må indrømme, at vi fik et lille chok. Det var meget, meget svært med en masse indviklet jura, som det ikke er meningen, at jeg skal tage mig af i selskabet«, siger Jakob Friis-Hansen, der dog afviser, at dumpekarakteren får alvorlig indflydelse på planerne for firmaet. »Vi har Thomas Monberg til at klare det juridiske, så vi kan godt fungere allerede nu, og så må jeg forsøge igen i september«, siger den tidligere landsholdsspiller, der ellers de seneste år har arbejdet som fodboldrådgiver i det amerikanske firma IMG. Sættes tilbage Alt andet lige sætter den manglende FIFA-licens dog European Sports Group tilbage i forholdet til konkurrenterne. Dansk Boldspil-Union (DBU) har så sent som i tirsdags opfordret danske spillere til udelukkende at benytte sig af FIFA-agenter, når de forhandler kontrakter. Med Sonny Kovacs er Danmark nu oppe på at huse ikke færre end 12 officielle FIFA-agenter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce