Med armene over hovedet lod den tidligere bestyrelsesformand i Farum Boldklub, Peter Brixtofte, sig hylde af fanatiske Farumtilhængere i minutterne efter forårets første kamp. Endelig havde han og de 1.443 tilskuere i Farum Park fået lidt at glæde sig over, da Farum vandt 2-1 over Kolding FC. Byens ambitiøse fodboldhold, der har planer om Superligastatus allerede fra næste sæson, fik med en 2-1-sejr over bundholdet Kolding FC taget det første vigtige skridt mod oprykning til landets bedste fodboldrække. Men det holdt hårdt. Først i kampens sidste minut fik Farumholdet med de mange tidligere Lyngbyspillere indfriet forventningerne. »Det var en forløsning. Mine spillere havde alt at tabe. Havde vi vundet 3-0, var det blot hvad man kunne have forventet af os, men havde vi tabt, havde det været en katastrofe og en god historie for medierne. Kolding er et hold, vi skal vinde over«, sagde en tydelig lettet cheftræner Christian Andersen. Fem Lyngby-spillere med fra start I startopstillingen havde han valgt at bruge fem af de syv Lyngby-spillere, som er skiftet til Farum i løbet af vinterpausen. Fra start var de med til at lægge et massivt pres på Kolding. Andreas Havlykke fik efter ni minutters spil en kæmpe chance få meter fra mål, som han skød i sidenettet. Ellers var det storspil af Koldings målmand Poul Erik Petersen, der sørgede for at gæsterne slap med skrækken indtil pausen. Farumspiller udvist I anden halvleg fortsatte Farum presset mod de hårdt kæmpende Koldingspillere, der fik tilspillet sig nogle enkelte chancer på kontraangreb. Efter seks minutters spil udløste det et hjørnespark, som Brian Gellert sparkede. Inde foran mål kom den tidligere HFK Sønderjylland-spiller Hans Jørgen Haysen højest, og han kunne med et hovedstødsmål sensationelt bringe Kolding foran 1-0. Eter 20 minutters spil i 2. halvleg blev Farums norske midtbanespiller Lars Bohinen udvist efter at have fået sin anden advarsel. Dermed så det ud til, at der kunne skrives endnu et kapitel til den seneste måneds nedtur for borgerne i Farum. Sejrsmål i sidste minut Et øjeblik efter tog Havlykke imidlertid revanche for fadæsen i 1. halvleg. Han fik bolden omkring midtercirklen og løb alene mod mål, hvor han let udlignede til 1-1. Resten af kampen var et stort pres mod Koldingmålet. I samarbejde med den indskiftede Poul Hübertz fik Havlykke flere gange åbnet Koldings forsvar i højresiden. Og i kampens sidste minut gav det bonus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























