Viborg og AGF spillede 0-0 i søndagens superligaopgør, og kampen var så kedelig at en mandlig tilskuer højt oppe på Viborg Stadions nye tribune faldt i søvn, da der stadig manglede et kvarter af kampen - og blev først vækket af sidemanden ved slutfløjt. »Det var en forfærdelig omgang fodbold«, fastslog Viborg-træner, Søren Kusk, efter en kamp, der dog har lagt Viborg i sikker afstand af bundholdene AGF, Silkeborg og Vejle. Debutant bekymret over AGFs spil For AGF er situationen mere alvorlig. Et point på udebane er i sig selv en godkendt præstation, når klubben befinder sig i et kedeligt tæt forhold til nedrykningsstregen. Men spillet giver ikke løfter om et problemfrit forår. Debutanten Anders Nielsen, der er kommet på en lejeaftale fra belgiske Gent havde efter kampen svært ved at skjule sin bekymring over spillet. »Jeg kan mærke, vi er meget bange for at holde på bolden. Det er selvfølgelig logisk, at vi hellere vil spille 0-0 end tabe. Men jeg stod godt nok noget isoleret i front«, sagde angriberen, der ikke har spillet enlig frontangriber i de sidste godt tre år. »Jeg havde et par chancer. Og det sidste indlæg, jeg fik, var fremragende. Men der havde bare været 15 dårlige forinden, så man bliver lidt overrasket, når den når frem 16. gang«, smilede han. John Stampe tilfreds AGFs træner, John Stampe, havde sværere ved at fjerne de farvede briller. »Det var ikke så rædderligt endda. Vi blev rundbarberet af Viborg i en træningskamp i januar, men i dag spillede vi meget fint. Og jeg mener selvfølgelig, at skulle der være en vinder, burde det være os«, sagde John Stampe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























