15 pladser var Eva Dyrberg rykket frem, da den nyeste verdensrangliste for de kvindelige tennisspillere i går blev offentliggjort. Et spring den 22-årige dansker fejrede ved at vinde sin første kamp i kvalifikationen til WTA- turneringen Ericsson Open, der spilles i Miami, USA. Selvtillid i orden Tyske Andrea Glass, der er nummer 143 i verden, blev slået i to sæt med cifrene 6-2, 6-4, og Eva Dyrberg møder nu den 18-årige argentinske spiller Clarisa Ferdandez, der er verdens 146. bedste spiller. Vinder Eva Dyrberg den kamp er hun klar til hovedturneringen, hvor der spilles om godt 24 mio. kr. Danmarks bedste kvindelige tennisspiller møder frem til den store amerikanske turnering med selvtilliden i orden. I sidste uges Indian Wells spillede Eva Dyrberg sig frem til 3. runde, inden hun i tre sæt blev sendt ud af Anna Smashnova, der i denne uge er nummer 44 i verden. Pless alligevel med Kristian Pless, der som i sidste uge er placeret som nummer 74 på verdensranglisten, forsøgte også at kvalificere sig til mændenes udgave af Indian Wells, men nåede i modsætning til Eva Dyrberg aldrig frem til hovedturneringen. Men da Ericsson Open lukker 96 spillere ind i turneringen - og ikke blot 64 som Indian Wells gjorde det - er den unge dansker denne gang klar til hovedturneringen, hvor der hos mændene bliver spillet om godt 30 mio. kr. Lodtrækningen blev foretaget i går, og den faldt således ud, at Kristian Pless i sin første kamp skal møde en kvalifikationsspiller. Hvem det bliver afgøres først i dag. Regner ikke med direkte Wimbledon Siden Kenneth Carlsen for godt en uge siden blev slået ud af semifinalen af en challengerturnering i tyske Magdeburg, har den 28-årige dansker trænet i Danmark. I starten af næste uge rejser han til Los Angeles for at deltage i to challengerturneringer, der spilles på hardcourt. »Jeg kigger lidt på Wimbledon og på mulighederne for at komme direkte ind i hovedturneringen. Jeg regner ikke med det, men jeg håber, at jeg kan nå det«, siger Kenneth Carlsen, der til gengæld har indstillet sig på, at han skal spille kvalifikation, hvis han vil deltage i den næste Grand Slam- turnering, French Open, der spilles i slutningen af maj. Kenneth Carlsen er nummer 123 i verden men skal ind i top-100, hvis han vil være sikker på at kvalificere sig direkte til en Grand Slam-turnering, og derfor tror han mere på sin chance i Wimbledon, da den engelske turnering først spilles i slutningen af juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























