I en halsbrækkende, kompromisløs satsning pressede Laurent Jalabert på nedkørslen fra dagens sidste bjergtop cyklen op på en fart af omkring 90 km i timen og distancerede dermed så godt som alle rivaler på den 147,5 km lange 3.etape i Paris-Nice. Jalabert sikrer anden sejr Kun den franske mester Didier Rous (Bonjour) og spanieren Aitor Osa (Banesto) vovede sig ud i et lige så dumdristigt og drønende kamikazesvæv mod dalen som CSC Tiscalis 33-årige kaptajn og fangede ham. Men da trioen nåede frem til målstregen, havde de to følgesvende ikke en chance i spurten over for Jalabert, der således sikrede både sig selv og sit professionelle danske cykelmandskab sæsonens anden sejr. Rous fik dog sin belønning, idet han erobrede løbets førertrøje, men Laurent Jalabert er kun to sek. efter, mens spanieren Javier Pascual Rodriguez (Banesto) er yderligere 18 sek. bagude. Hovedrolleindehavere forsvandt »Jeg føler mig overbevist om, at de bjerge, der er tilbage her i løbet, passer Jalabert væsentligt bedre end dem, han udsattes for på vej mod sejren. For her var der tale om lange, seje klatreture, der skaber væsentligt større problemer for ham end de korte, hidsige stigninger som Mont Faron i dag og Col d'Eze på lørdag«, vurderer sportsdirektør Johnny Weltz. Rytterne, der indtil onsdag havde indtaget hovedrollerne i Paris-Nice, forsvandt fuldstændig ud af billedet. Alessandro Pettacchi (Fassa Bortolo) kom iklædt sin gule førertrøje i mål med et minus på 16.08 min. i en gruppe, der også talte tirsdagens etapevinder Robbie McEwen (Lotto), mens Jaan Kirsipuu (AG2R) valgte at stå af. Dagens etape indledes i Pertuis og strækker sig over 175 km i næsten konstant kuperet terræn. Mont Faron udgjorde tidligere i denne sæson etapemål på næstsidstedagen af Tour Méditerranéen med Michele Bartoli som vinder, mens Jalabert blev nr. 13 og satte tre minutter til. Men situationen er en helt anden i dag, hvor franskmanden kører for klassementet, og han har da også før markeret sig som sejrherre på bjerget ved Middelhavet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























