De to rivaliserende fodboldmagter Manchester United og Bayern München hjalp onsdag hinanden videre til kvartfinalerne i Champions League med 0-0 i et taktisk præget opgør på Old Trafford i Manchester. Med det uafgjorte resultat afgjorde de to favoritter gruppe A, mens gruppe B med Liverpool og Barcelona fortsat står åben. Manchester United har mødt Bayern München seks gange i Champions League, men har kun vundet én gang - nemlig den tætte Champions League-finale i 1999. Den kedelige rekord var de røde djævle opsatte på at ændre på før onsdagens kamp, men det blev dog Bayern, der startede bedst på Old Trafford. Med tætte markeringer fik tyskerne bremset Uniteds opspil og englændernes to farlige fløjspillere, Ryan Giggs og David Beckham, var nærmest usynlige i de første 45 minutter. Det samme var chancerne i en kedelig halvleg, der gav mindelser om de to holds triste 1-1 møde i München i november. Det lignede halvanden times drømmeløs søvn på 'Theatre of Dreams' som Old Trafford også kaldes, men en hidsig start på anden halvleg med højt tempo, et par syngende tacklinger og en hurtig chance til hvert hold fik vækket de godt 70.000 tilskuere. Åben gruppe B I gruppe B er alting stadig åbent før den sidste og afgørende kamp, selv om Liverpools chancer for en kvartfinaleplads ikke er store efter aftenens kampe. Liverpool var på udebane mod Barcelona, og den engelske klub kunne ikke tåle et nederlag, hvis holdet skulle fastholde chancen for en kvartfinaleplads. Med to gode chancer inden for de første tyve minutter til landsholdsspilleren Stephen Gerrard burde Liverpool have bragt sig foran på Nou Camp, men begge blev misbrugt. I anden halvleg domineredeBarcelona, og Christanval havde blandt andet et hovedstød på stolpen, men trods de store chancer til begge hold endte opgøret målløst og begge hold gik dermed glip af to meget vigtige point. Da de formstærke italienere fra Roma samtidig lidt overraskende måtte nøjes med 1-1 mod Galatasaray hjemme på Stadio Olimpico er gruppe B nemlig stadig åben. I den sidste runde på tirsdag skal Barcelona på besøg hos Galatasaray, mens Liverpool hjemme skal vinde over Roma for at have en chance for at kvalificere sig til kvartfinalen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























