Hvor skal Peter Schmeichel spille i Premier League i næste sæson? Fortsætter han i Aston Villa, eller skal han til Everton eller Sunderland, som der har været spekulationer om? Hvor har han fået tilbud fra? »Du kan spørge lige så tosset, du vil, du får ikke noget svar. »Det hverken kan eller vil jeg give nu«, siger ekslandsholdsmålmanden. »Det eneste svar, jeg vil ud med, er en bekræftelse på, at jeg altså spiller videre i England i sæsonen 2002-2003«. Det bedste er at spille »Det gør jeg, fordi jeg føler, at min krop kan klare det fortsat, og fordi jeg virkelig nyder det. Derfor har jeg ikke lyst til at stoppe. Tiden som spiller kommer jo aldrig tilbage, og det bedste i fodbold er at være spiller«. Peter Schmeichel forklarer, at han er åben for alt. Også at fortsætte i Aston Villa? »Det kan jeg ikke svare på, for jeg har ikke talt med klubben om det. Nu skal den nye manager Graham Taylor lige have tid til at finde ud af, hvad han vil«. Måske VM-kommentator »Jeg kan heller ikke sige noget konkret om, hvornår jeg træffer et valg. Måske bliver det først, når sæsonen er slut«, siger Peter Schmeichel videre. Den store målmand, der nu er ved at afvikle sit engagement som klubejer i Hvidovre, overvejer i øvrigt for tiden også, om han kan få tid til at optræde som VM-kommentator i Japan og Sydkorea for TV2-sporten, der har givet ham et tilbud.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand