Efter to dage med massespurter præsenteres rytterne i årets Paris-Nice onsdag for en etape, der givetvis vender fuldstændig op og ned på det billede, som hidtil har tegnet sig i det franske etapeløb. Duft af Touren Der er ganske enkelt en duft af Tour de France over de 147,5 km, der indledes og afsluttes i Saint Etienne på den berømte Tour-opløbsstrækning Cours Fauriel, men indimellem sendes rytterne på krævende opgaver i udkanten af Massif Centrals uophørligt kuperede terræn. »Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at klassementet i Paris-Nice vil se fuldstændig anderledes ud sidst på eftermiddagen, end det gjorde få timer tidligere. Der sker en kraftig udskilning, og jeg forudser, at en mindre gruppe med løbets favoritter kommer samlet til mål«, fortæller sportsdirektør Johnny Weltz. Petacchi besejret Etapen vandtes af sæsonens oftest sejrende, australieren Robbie McEwen, der dermed nåede op på otte førstepladser i år. Det lykkedes ham at overrumple Fassa Bortolos Alessandro Petacchi. De to er sandsynligvis langt bagude, når afgørelsen træffes i dag, hvilket betyder, at Petacchi må afgive førertrøjen. Straks fra etapens start i dag bevæger feltet sig ud på den første klatretur, men de to stigninger, som ventes at skabe anseelig spredning, melder sig på den sidste halvdel af strabadserne. Toppen på begge ligger i lidt over 1.200 meters højde, og der er godt 20 km fra foden af Col de L'Oellion, mens Croix de Chaubouret er knap så lang. Sidstnævnte befinder sig ca. 15 km til mål, så det kan udvikle sig til et gevaldigt halsbrækkende ræs ned mod finalen i Saint Etienne, som det ofte også har været tilfældet i Tour-sammenhæng. Rolf i asfalten På Sicilien noteredes triumf for 33-årige Fabio Baldato også i det sidste af de tre endagesløb, Trofeo dell'Etna. Rolf Sørensen kom med hjem i førergruppen, selv om han udsattes for et dramatisk styrt på en nedkørsel. »Vi susede vel med 75 km i timen ned ad bjerget, da der røg tre-fire ryttere lige foran mig, og jeg kunne ikke undgå at drøne ind i dem. Jeg har slået mig slemt over store dele af kroppen, og specielt gik det ud over den albue, som også blev voldsomt medtaget under Paris-Bordeaux sidste år. Den skulle vist egentlig være syet, men der er ikke så meget hud tilbage på den mere, at det kan lade sig gøre«, fortæller Rolf Sørensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























