PSV med Kasper Bøgelund og Dennis Rommedahl støder i kvartfinalen i UEFA-Cuppen på Jon Dahl og hans ligeledes hollandske klub Feyenoord. Det står klart efter torsdagens ottendedelsfinaler, hvor PSV tog til Elland Road og slog et kriseramt Leeds - holdet har endnu ikke vundet i år - med 1-0. Vennegoor of Hesselink scorede sejrsmålet to minutter før tid. Bøgelund og Rommedahl spillede hele kampen, og begge gjorde det godt. Løvenkrands stjal billedet På et udsolgt De Kuip stadion i Holland skulle Feyenoord revanchere 1-1 mod Glasgow Rangers i deres første kamp, og med 48.000 tilskuere var der lagt op til en underholdende fodboldaften. Ganske vist måtte karantæneramte Jon Dahl Tomasson se på fra sidelinjen, men i stedet stjal en anden dansker - Peter Løvenkrands fra Glasgow Rangers billedet. Kampen var ikke mange minutter gammel, før den danske angriber blev spillet fri på midtbanen og havde frit løb til mål. Men dommeren vinkede for offside, og målet blev korrekt annulleret. I stedet blev det Neil McCann, der i 26. minut sendte Glasgow Rangers i front, indtil Pierre van Hooijdonk 10 minutter senere udlignede på frispark. Kort før pausen hamrede han endnu et frispark over deres mur af spillere og til nøjagtig samme venstre nedre hjørne til 2-1 til Feyenoord. Rangers ude Anden halvleg var knapt fløjtet i gang, før Bonaventure Kalou headede bolden i mål til 3-1 til Feyenoord og en plads i kvartfinalen. Ganske vist steg spændingen, da Feyenoords Patrick Paauwe fik et rødt kort, der blev fulgt op af en hurtig Glasgow Rangers reducering til 3-2 på straffe, men det blev ved et enkelt skotsk forsøg fra danske Peter Løvenkrands, og med hjemmesejren på 3-2 er Feyenoord videre til kvartfinalen. Parma tabte til israelere Parmas stjernespækkende fodboldtrup blev overraskende ydmyget i returkampen mod israelske Hapoel Tel Aviv i torsdagens returkamp i ottendelsfinalen i UEFA-Cuppen. Det stjernespækkede hold, der tumler med svingende resultater i den hjemlige Serie A, tabte overraskende 1-2 på hjemmebane. Og da klubbernes første møde sluttede 0-0, er israelerne for første gang nogensinde videre til kvartfinalen. Lyon færdig Tidligere på aftenen sikrede Slovan Liberec fra Tjekkiet sig den første plads i kvartfinalen med en hjemmesejr på 4-1 efter 1-1 ved pausen og samme resultat i den første kamp mod franske Lyon.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen