Beskyldningerne om korruption kommer ikke som en overraskelse for præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund, Sepp Blatter, der fredag tog til genmæle mod anklagerne, der stammer fra den engelske avis Daily Mail. Konspiration mod Blatter Her fortalte præsidenten for Somalias fodboldforbund, Farah Addo, torsdag, hvordan han i 1998 blev tilbudt 100.000 dollar for at flytte sin stemme fra svenske Lennart Johansson til schweizeren Sepp Blatter, men ifølge Blatter er hele sagen del af en konspiration mod ham, inden der igen skal være præsidentvalg i maj. »Jeg er ikke overrasket over, at en historie som den her dukker op netop nu. Det er alt sammen del af en kampagne, som skal destabilisere mit virke som præsident. I FIFA har vi i flere uger været klar over, at denne kampagne ville blive ført, og jeg har tidligere svaret fyldestgørende på alle de beskyldninger, der har været fremme om valget i 1998«, siger Sepp Blatter. Køre afrikaner i stilling Han retter dermed indirekte opmærksomheden på, at Farah Addo udelukkende er ude på at køre præsidenten for det afrikanske fodboldforbund, Issa Hayatou fra Cameroun, i stilling som afløser for Sepp Blatter. Schweizeren slipper dog ikke for en undersøgelse af korruptionsanklagerne, mens Daily Mail og journalisten Andrew Jennings, der tidligere er gået i kødet på topfolkene i Den Internationale Olympiske Komité, IOC, fortsætter serien af artikler om den magtfulde fodboldboss. Blatter må overveje sin fremtid I går citerede avisen Mathieu Sprengers, der er kasserer i Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, for at Sepp Blatter over for ham har indrømmet, at han er blevet nødt til at låne penge helt frem til 2006-budgettet for at holde FIFA's forretninger kørende, efter at fodboldforbundets marketingsselskab ISL gik fallit sidste år. Det har Blatter ellers hårdnakket nægtet, men nu skal præsidenten på torsdag endnu en gang forklare sig foran sine medlemmer i FIFA. »Hvis beskyldningerne er sande, så mener jeg, at Sepp Blatter må overveje sin fremtid som præsident for FIFA«, siger Lennart Johansson, der i 1998 tabte præsidentvalget til Blatter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























