Den nye DBU-formand Allan Hansen, som i lørdags blev valgt som Poul Hyldgaards efterfølger, er parat til at lette lidt på låget for fodboldunionens bugnende pengetank, der lige nu indeholder knap 110 millioner kroner. Både lokalunionerne, først og fremmest den jyske, og de professionelle klubber, som for de flestes vedkommende har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, vil meget gerne have flere af DBU-pengene ud at arbejde. Allan Hansen er lydhør og positiv - men han skynder sig dog kraftigt at understrege, at DBU selvfølgelig ikke skal bidrage med midler til klubbernes drift, som han udtrykker det. Konservativ finanspolitik Mens Poul Hyldgaard har stået for, hvad nogle vil kalde en noget forsigtig og konservativ 'finanspolitik', hvor der er lagt vægt på, at DBU altid skal have en formue af en størrelsesorden som nu for at gardere sig og sikre sig til dårligere tider (når landsholdet ikke kommer med i en slutrunde), siger Allan Hansen, at det for ham ikke er så vigtigt, om DBUs formue er på 100 eller 50 millioner kroner. »Signalet må være det, at DBU skal være parat til at bruge flere penge på nye initiativer, der er fornuftige og nødvendige til at løse nogle problemer f.eks. omkring frafaldet af unge spillere og til at støtte nyttige projekter. Vi skal måske investere mere i uddannelse og i talentudviklingen«, siger Allan Hansen. Han vil meget snart skal se på nogle af de ideer, der er fremlagt fra både lokalunionerne og klubberne. Ny mand i forretningsudvalget Den nye formand sætter sig nu i spidsen for både bestyrelsen og DBUs forretningsudvalg, der har fem medlemmer. Allan Hansen bliver ny mand i forretningsudvalget (i stedet for Poul Hyldgaard), hvor næstformanden Henning R. Jensen og kassereren Torben Mogensen fortsætter som faste medlemmer. De to øvrige medlemmer, som hidtil har været den jyske unionsformand Benny Hansen og AB-lederen Erik Steiness Neergaard, skal udpeges blandt bestyrelsesmedlemmerne på det førstkommende bestyrelsesmøde 16. marts. Benny Hansen bliver uden tvivl genvalgt, mens man kan gætte på, at divisionsklubbernes mand i forretningsudvalget bliver divisionsforeningens formand Peter Iversen. Erik Steiness Neergaard er trådt ud af DBU-bestyrelsen. A-landsholdet er favorithold Allan Hansen, der som spiller havde en seriekarriere på Sjælland, da han boede dér i forbindelse med sit arbejde i politiet, og på Fyn (Bogense og Middelfart), afholder sig i øvrigt som ny DBU-formand fra et pege på sit favorithold blandt de danske klubber. Men 'indrømmer' dog, at han som fynbo naturligvis følger godt med i, hvordan det går OB. Hans favorithold må nu være det danske A-landshold. Allan Hansen bliver givetvis delegationsleder, når landstræner Morten Olsen og hans mænd drager til VM-slutrunden i Sydkorea og Japan til sommer. Landsholdet kan sørge for, at DBU's formue vokser - til glæde for lokalunionerne og klubberne, som altså mener, at unionen ikke behøver at have en pengetank med 110 mio. kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























