Med en dags forsinkelse på grund af stærk blæst på Wildflowerpisten blev kvindernes styrtløbskonkurrence i aften dansk tid afgjort - og Frankrigs Carole Montillets sejr var både overraskende og følelsesladet. Den 28-årige Montillet har ikke vundet et eneste World Cup løb i hele sæsonen, men hun løb med guldet foran alle favoritterne, hvilket var en symbolsk hyldest til hendes kollega Regine Cavagnoud, der mistede livet på træningspisten i oktober 2001. Siden det tragiske dødsfald har Carole Montillet været samlingspunktet for de franske skiløbere, der skulle rejse sig oven på ulykken. Carole Montillet løb i den fantastiske tid 1.39,56 minutter, hvilket var klart hurtigere end nummer to, sølvvinder Isolde Kostner fra Italien, der kom ind i tiden 1.40,1 minutter. Østrigs guldhåb Renate Goetschl løb med bronzemedaljen, mens Picabo Street fra USA ikke levede op til forventningerne og endte uden for top ti.
Vinter-OL: Frankrig løb overraskende med styrtløbs-guld
Lyt til artiklen