Næsten fem et halvt år efter, han senest optrådte i en dansk boksering, er den tidligere VM-udfordrer, kenyaneren Evans Ashira, der bor i Århus, tilbage, når Team Palle fredag 24. november i Falconer Centret afvikler sit næste arrangement.
36-årige Ashira stoppede i juni 2001 den hjemlige bokseforretnings svenske mellemvægtshåb Frederik Alvarez i 11. omgang, og den sejr banede vejen for en international karriere, der efter yderligere tre sejre gav ham chancen for at erobre World Boxing Associations ledige verdensmesterskab i mellemvægt.




























