Cykling: To ryttere er med fremme

Lyt til artiklen

Både René Jørgensen og Lars Michaelsen kunne søndag konstatere, at årets første etapeløbsopgaver i henholdsvis Malaysia og Sydfrankrig har givet dem en væsentligt mere positiv start end tilfældet var sidste sæson. Begge de danske professionelle cykelryttere sluttede i Top 10 - Jørgensen nr. 4 i Tour de Langkawi og Michaelsen nr. 7 i Etoile de Besseges - og har dermed taget et solidt pointmæssigt afsæt til det forestående felttog. Samtidig må det konstateres, at René Jørgensens ny arbejdsgiver Team fakta fortsætter med at imponere, for ud over danskerens fine resultat i Asien fik holdet også svenskeren Marcus Ljungqvist ind på en samlet placering som nr. 6 i Frankrig. Uændret stilling Sidstedagen af Tour de Langkawi ændrede som ventet intet på stillingen efter det foregående døgns bjergstrabadser, og colombianeren Hernan Munoz (Selle Italia) bevarede dermed førstepladsen. Der blev sat punktum med en massespurt og her sikrede det italienske Panaria-mandskabs australier Graeme Brown sin anden etapesejr, mens René Jørgensen sørgede for at have kontrol over situationen og susede i mål som nr. 27. Team faktas sprinter Allan Bo Andresen tog endnu engang kampen om med sine hurtige afslutterrivaler, og denne gang blev det til en sjetteplads. René Jørgensen tjente med sit facit som nr. 4 55 point til verdensranglisten - eller 20 flere end han samlede hele sidste sæson. Udmærket tilfreds Lars Michaelsen scorede 40 for sit slutresultat i Etoile de Besseges, og så stor en enkeltsum opnåede han ikke på noget tidspunkt i 2001 efter året inden at havde været en af de helt store danske pointslugere. »Jeg er udmærket tilfreds med sæsonstarten, og nu tager jeg lige en kort træningsperiode, inden det går løs i Ruta del Sol«, siger Lars Michaelsen, der ikke var fremme at blande sig, da også 5. etape mundede ud i en massespurt med Jaan Kirsipuu som vinder. Den sammenlagte triumf gik til australieren Robbie McEwen (Lotto), der er sæsonens store triumfator hidtil. I Portugal vendte en tidligere superstjerne tilbage til vinderrollen på 2. etape i Volta ao Algarve. Her kom schweizeren Alex Zülle (Team Coast) nemlig alene til mål og overtog dermed også førertrøjen fra holdkammeraten Thorsten Wilhelms. I Kroatien gør Rolf Sørensens Landbouwkrediet Colnago sig stærkt bemærket i en serie mindre endagesløb. Ukraineren Volodomir Bileka vandt det første og hans landsmand, U23-verdensmesteren Yaroslav Popovych, det andet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her