Wilson Kipketer havde glædet sig meget til at løbe i Globen, men 800- meteren udviklede sig på en kedelig måde for danskeren. Han sluttede som nr. fire langt efter den duel, der sluttede med en stor overraskelse i form af sejr til Glody Dube fra Botswana. Da haren satte af med fuld fart forsøgte Kipketer fejlagtigt at følge med, mens f.eks. favoritten Jurij Borzakovskij fra Rusland tog det stille og roligt nede bagved. Der var da heller ikke løbet mere end 400, før Wilson så noget mør ud, og efter500 meter overtog russeren styringen. Men da han skulle sætte trumf på i opløbet, kom lille Glody Dube fra Botswana meget flot forbi på de sidste meter i vindertiden 1.47,21 min. Wilson blev nummer fem i 1.48,20. Ny verdensrekord Ruslands kvindelige supertalent i stangspring, Svetlana Feofanova, er ved at stjæle billedet fra USAs OL-guldvinder og verdensmester Stacy Dragila. Søndag tog hun amerikanerens indendørs verdensrekord med 4,71 m i Stuttgart, og i Globen satte hun trumf på, da det blev til en forbedring af den højde. Hun fik publikum helt op under kuplen, da hun med største selvfølge svævede over 4,72 m, og der venter meget mere fra den kant senere på sæsonen. Det skal dog siges, at Dragila mødte op et stykke fra den form, man er vant til at se hende. Hun havde taget en del på i vægt over julen, og der var slet ikke den sædvanlige fart og beslutsomhed over hendes tilløb. Det blev bare til 4,47 meter for hende. Sveriges springerelite var helt på toppen. Staffan Strand fik noteret verdens absolut bedste resultat i år med den vindende spring på 3,35 meter, og unge Christian Olsson satte svensk rekord i trespring med 17.28 meter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























