Barcelona rejste efter choknederlaget hjemme mod Osasuna i sidste weekend, og det gik ud over bundholdet Tenerife, der hjemme måtte indkassere et 0-6-nederlag. Hollandske Patrick Kluivert var manden, der med hele fire scoringer for en stund kan dæmpe, men langt fra lukke munden på kritiske fans. Sejren betød for Barcelonas vedkommende, at holdet rykker fra en plads som nummer otte til nummer fem, og nu atter kan snuse til topholdene i ligaen. Celta til tops Celta Vigo er efter en 1-0 sejr lørdag aften ude over Real Mallorca på ferieøen nyt tophold i den spanske første division. Men det kan vise sig at blive på lånt tid, da Real Madrid lige som Celta Vigo har 40 point og møder Espanyol ude søndag. Celta Vigos sejr var den tiende kamp i træk som ubesejret, og kampens eneste scoring var signeret Jesus Jesuli, der efter 26 minutter snoede sig fra midtbanen forbi to forsvarere og skruede bolden uden om Mallorca-keeper Carlos Roa, der ellers stod en pragtkamp. Dep. Coruna snubler Alavés overraskede ved at slå Deportivo La Coruna ude med 1-0 på mål af Martin Astudillo, der kort før pausen opfangede en ripost fra et frispark. Sejren var Alavés' første nogensinde i Deportivo, og det var første gang i 40 hjemmekampe, at Deportivo forlod banen uden at have scoret et mål. Med sejren rykkede Alavés op på tredjepladsen og skubbede Deportivo en position ned som nummer fire.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager