For Michael Bruun vil Danmarks bronzekamp mod Island foran 12.000 tilskuere i Globen for altid stå som noget særligt. Ikke kun fordi den langlemmede målmand fra Holstebro med 23 redninger om nogen var manden bag den danske sejr og dermed det første medaljesæt til den mandlige version af dansk håndbold i 35 år. Søndag eftermiddag i Stockholm var også første gang i Michael Bruuns 31-årige tilværelse, at han fik et 13-tal. Det falder i Politikens karakterbog for præstationen i målet. »I 9. klasse fik jeg 11 af min dansklærer, men det er også det tætteste jeg har været på«, sagde en meget stolt Michael Bruun, da han efter kampen kom ud fra det festklædte danske omklædningsrum. Den normale danske andenmålmand havde ellers regnet med som sædvanligt at skulle starte på bænken som reserve for Kasper Hvidt, men tre minutter inde i opvarmningen, kom landstræner Torben Winther med beskeden om, at der var byttet rundt på startrækkefølgen blandt målmændene. »Det var en overraskelse, men uanset hvad forbereder jeg mig altid til kampene som om, jeg skal spille fra start. Derfor var jeg også klar fra start, og jeg er sikker på, at islændingene havde forberedt sig en del mere på Kasper end på mig«, lød det fra den danske målmand, der kom ualmindeligt godt fra start med blandt andet et reddet straffekast - en af specialiteterne. »Heldigvis rammer de mig et par gange i begyndelsen af kampen, og jo flere redninger man får, jo mere begynder man at tro på, at de stort set ikke kan få den ind. Olafur Stefansson skyder på et tidspunkt helt oppe i hjørnet, hvor jeg egentlig har sat mig ned, men alligevel får hånden på. Det er med til at pille modet fra dem«, forklarede Michael Bruun. Han roste i øvrigt sin målmandskollega Kasper Hvidt for at yde en fantastisk støtte fra bænken, mens hele holdet også fik pæne ord. »Vi var alle sammen utroligt frustrerede efter semifinalen, fordi vi slet ikke spillede op til vores bedste. I dag var der til gengæld en stemning af, at vi ikke havde noget at tabe, og derfor var vi heller ikke så nervøse. Vi kom desuden lidt senere over til hallen, så vi ikke skulle sidde så længe i omklædningsrummet og blive anspændte«.