Mens det danske håndboldlandshold i højt humør rejste hjem fra EM-slutrunden i Sverige med bronzemedaljer i bagagen, var der noget mere malurt i bægeret for de svenske guldvindere, der ellers blev hyldet med gigantisk nattefest i Stockholm. I går morges vågnede holdet imidlertid op til en del aviskritik af måden, finalesejren kom i hus på. De tyske medier fokuserer naturligt kraftigt på, hvordan Florian Kehrmanns sejrsmål to sekunder før tid særdeles tvivlsomt blev underkendt af de to makedonske dommere Nachevski og Nachevski, men også flere svenske medier fremhæver, at sejren langtfra var retfærdig. »Da den stopfyldte Globen eksploderede i guldrus, og folk rundt omkring mig forsøgte at overgå hinanden i lovprisninger, følte jeg noget helt andet. EM-guldet har nemlig desværre en besk eftersmag, eftersom det retmæssigt tilhører Tyskland«, skriver for eksempel Aftonbladets Lasse Sandlin i sin reportage fra finalen. Her forløb den omdiskuterede situation ved afslutningen på den ordinære spilletid som følger: Staffan Olsson udligner med otte sekunder tilbage til 26-26, hvorefter tyskernes keeper Henning Fritz lynhurtigt kaster bolden op til Kehrmann, der hårdt presset af Johan Petterson sender den formodede afgørelse direkte i svenskernes mål, hvor Peter Gentzel endnu ikke er nået på plads. De stjal vores guld Så starter forvirringen imidlertid, for mens den makedonske måldommer markerer tysk scoring, underkender banedommeren sejrsmålet og giver i stedet Johan Petterson to minutters udvisning for at gå for tæt på Kehrmann og midten. »De har stjålet vores guld«, bliver den udvikling til i den tyske boulevardavis Bild, mens Lemgo-spilleren Markus Baur mente, at dommerne under alle omstændigheder burde have straffet svenskerne hårdere. »Det er en klar målchance, der bliver forhindret, og derfor skal der dømmes straffekast, selvom forseelsen bliver begået midt på banen«, lød det fra Baur, der ligesom holdkammeraterne havde svært ved at glæde sig over sølvmedaljerne, der ellers er det bedste tyske slutrunderesultat siden VM i 1978. Også hovedpersonen Johan Petterson var en anelse forundret. »Jeg ville stoppe bolden, men nåede ikke frem, og så scorede Kehrmann. Jeg troede, målet blev anerkendt, men så underkendte dommeren det alligevel, fordi jeg var inde i midtercirklen. Den regel kendte jeg ikke, men når det er sådan, er det sådan«, sagde den svenske guldvinder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.