Det, der på forhånd lignede en særdeles overkommelig opgave for Camilla Martin, blev i går endnu lettere, da finaleseedede Mette Sørensen - efter eget udsagn på grund af en rygskade - meldte afbud til DM i damesingle og dermed efter alt at dømme overlader søndagens finalefornøjelse til den tredjebedste i hierarkiet, Tine Rasmussen. Nummer fire, fem og seks blandt de danske kvinder står nemlig alle for tur til øretæver hos de seneste 11 sæsoners mester. »Ja, jeg kunne da finde på bedre steder at stå i programmet«, siger århusianske Tine Høy. Hun er på såvel den hjemlige som den internationale singlerangliste fjerdebedste danske kvinde, men blev alligevel forbigået i både udtagelsen til Uber Cup-holdet, hvor Anne Marie Pedersen og Christina B. Sørensen blev foretrukket, og DM-seedningerne. Derfor møder den unge århusianer allerede i formiddag Camilla Martin. Mål for sæsonen »DM var et af sæsonens mål for mig. Derfor er jeg gået efter en god placering på ranglisterne, fordi jeg havde regnet med, at de bestemte seedningerne. Jeg ville da gerne have haft muligheden for at vise, hvad jeg står for mod en af dem, der er vurderet lige over mig, men sådan skulle det ikke være«, siger Tine Høy, der nu i stedet går efter at vinde hold-DM med Team Århus og at avancere fra sin samlede tredjeplads i den næstbedste internationale sammenhæng, EBU-turneringerne. Bliver i Århus En vej til at måle sig mere direkte med de nærmeste danske konkurrenter kunne være at flytte til København og tage del i elitetræningen i Brøndby, men foreløbig bliver Tine Høy i Århus også i næste sæson. »På vores centertræning bliver jeg prioriteret højt og har god sparring med waliseren Kelly Morgan og et par kinesere. Det er indtil videre en fin baggrund at udvikle sig på«, siger hun. Kaldaus skadede fod Også i herresingle var der sidste øjebliks-afbud fra en af de seedede spillere, Niels Chr. Kaldau, der var højest rangerede spiller i nederste lodtrækningshalvdel og dermed på forhånd lignede Peter Gades finalemodstander. Men en formiddagstest viste, at en skade i den ene fod forhindrede DM-deltagelsen. Det afbud giver plads for et interessant comeback på højeste nationale niveau for den tidligere verdensmester, Peter Rasmussen. Efter en overbevisende indledende sejr over nok så talentfulde Jens Kr. Leth fra Greve ser han ud til at kunne mere end true Kasper Fangel allerede i dag, hvorefter det ligner en afgørende konfrontation med Kasper Ødum i finaleopløbet i en række blottet for indledende overraskelser. Nervøs Peter Rasmussen »Jeg var nervøs, fordi jeg ikke kender mit eget niveau endnu. Foreløbig er jeg tilfreds med at være kommet i gang og tager en kamp ad gangen - det har jeg altid opnået de bedste reultater ved«, sagde Peter Rasmussen efter sin første kamp - og sejr - i mere end to år. DM-førstedagens eneste rigtig uventede resultat var - ved redaktionens slutning - mixeddoublesejren til Thomas Laybourn/Lene Mørk over landsholdsspillerne Jonas Rasmussen og Jane Bramsen, der ganske vist har deres største styrke i de rene doubler, men alligevel var tippet til at nå længere end første runde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Han er et indlysende talent. Og han kan virkelig noget. Det er også noget værd
-
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav i psykiatrien
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























