Efter at have set tre danske spillere blive talt ud i EM-kampen mod Israel i Helsingborg søndag besluttede Dansk Håndbold Forbunds topledelse allerede samme aften at ophæve sin tidligere beslutning om at spare holdlægen Willy Pedersen bort. Derfor kommer lægen - der skyggede landsholdet i Helsingborg - til det danske EM-hovedkvarter i Göteborg i dag. Og her vil han kunne konstatere, at de tre skadede danske spillere er i stærk fremgang, og at to af dem kan stille op i aftenens svære kamp mod Tjekkiet i kæmpehallen Scandinavium - nemlig anfører Joachim Boldsen, der ikke har noget brud på næsen og som altså intet fejler, og den to meter høje venstre back Lars Krogh, som vred rundt på højre fod og pådrog sig en forstuvning. »Min fod har det allerede meget bedre. Jeg har ligget med den i vejret om natten, og med en god forbinding er jeg klar til at spille mod Tjekkiet. Uheldet skete, da jeg efter et hopskud landede på en israelsk fod, for jeg lander aldrig forkert på gulvet«, forklarede Lars Krogh. Højrewing med blodansamling Højrewingen Christian Hjermind, der frygtede at have pådraget sig en ny langvarig lyskeskade mod Israel, slap med skrækken. En undersøgelse hos en svensk læge mandag viste, at der var tale om en blodansamling, der kan behandles væk på et par dage - han skulle således være klar til morgendagens kamp mod Ukraine. Hverken Lars Krogh eller Christian hjermind deltog dog i det danske holds træning i aftes i Scandinavium. Det var en hemmelig træning, der var delvis lukket for fotografer, journalister og andre nysgerrige, idet danskerne ønskede at koncentrere sig om nogle taktiske øvelser, der gerne skal ende som en ubehagelig overraskelse for det tjekkiske mandskab tirsdag aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























