Det var håndbold, når spillet ønsker at vise sig fra sin bedste side. Og så blev det samtidig kampen, som understregede, at det svenske værtshold har verdens bedste håndboldspiller i Stefan Løvgren - for hvad han viste mod russerne, var så fornemt og elegant, at det ikke kan gøres bedre. Tolv mål scorede han, og han satte næppe en fod forkert i den hårde, tætte kamp. Svenskerne vanjdt 30-26 efter 18-14 ved pausen - og efter at have ført hele vejen gennem kampen. Russerne under pres Men Sverige-Rusland-opgøret det blev også kampen, der sætter det russiske landshold - de olympiske guldvindere fra Sydney - under et hårdt pres. For nu er russerne nemlig nede på 3.-pladsen i mellemrunde I på vejen mod de to semifinalepladser, to point efter Danmark. Rusland skal onsdag møde Tjekkiet - og det bør ikke blive nogen vanskelig opgave for russerne. Afgørende er det dog, hvor mærkede de er efter nederlaget til det svenske hold, der blev bakket op af 11.700 medlevende tilskuere i Scandinavium i Göteborg. Og umiddelbart efter russer-kampen skal Danmark på banen mod Ukraine. Kampen mod Danmark Hvis det bliver til sejr til både Rusland og Danmark, så bliver det resultatet af Danmarks kamp mod Sverige i morgen aften, der bliver altafgørende for semifinale-fordelingen. Ja - hvis, hvis og hvis, men det tegner til to forrygende dage for det danske landshold, der havde håbet på en større sejr til Sverige. Fire sejre i træk Sverige har understreget sin favoritværdighed med fire sejre på stribe - som det eneste hold i hele slutrunden. Og den svenske styrke er imponerende. Dét mandskab er så sammenspillet som noget hold kan blive, den indbyrdes forståelse er så stor, at selvom spillet baseres på indgroede aftaler, så kan der improviseres med en sikkerhed, der ligner alt andet end improvisationer. Som svenskerne spillede i går, er det svært at forestille sig, at det danske hold kan vælte det svenske hold omkuld i Göteborg-fæstningen. Men forsøget vil blive gjort - og de danske drillepinde vil gøre det med glæde. .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























