Førsteseedede Jennifer Capriati møder Martina Hingis (3) i finalen i årets udgave af Australian Open. Capriati måtte ud i tre sæt, før hun havde ekspederet belgiske Kim Clijsters ud af turneringen. Capriati vandt første sæt 7-5, tabte andet 3-6, før hun skruede tempoet op i tredje sæt, som endte 6-1 til den topseedede amerikaner. Nøglen til sejr for Capriati var at lave færre fejl end sin modstander - Clijsters lavede af sig selv en hel del af slagsen. Hingis venter I finalen står Capriati overfor schweizeren Martina Hingis, der ligeledes måtte bruge tre sæt for at slippe af med sin modstander i semifinalen, Monica Seles. Seles vandt først sæt 6-4, men kunne ikke holde dampen oppe og tabte de næste to sæt 1-6, 4-6. For den 21-årige Hingis er det sjette gang, hun deltager i singlefinalen i Australian Open. Hingis også i doublefinale Sammen med sin russiske makker, Anna Kournikova, har Hingis desuden spillet sig i finalen i damedouble. Det ottendeseedede par slog i semifinalen det topseedede amerikansk-australske par Raymond og Stubbs. Efter at have tabt første sæts tiebreaker gik Kournikova/Hingis til makronerne og vandt 12 af de næste 13 partier. Og så var den kamp slut. Parret møder i fredagens finale slovakken Daniela Hantuchova og den spanske veteran Arantxa Sanchez-Vicario. Vandt semifinale - skød fugl ned I herrernes doublesemifinale slog Michael Llodra og Fabrice Santoro landsmændene Arnaud Clement og Julien Boutter med cifrene 6-3, 3-6, 12-10. Kampen vil nok mere blive husket for en bizar hændelse end for selve resultatet. Michael Llodras forhånd viste sig at være dræbende i bogstaveligste forstand, da han uagtsomt, men med stor kraft sendte en bold i hovedet på en svale, der jagtede en natsommerfugl hen over banen. Fuglen var dræbt på stedet og faldt som en sten ned på Rebound Ace-banen. 'Jeg reddede sommerfuglen' Julien Boutter reagerede først ved at smide sin ketcher og løbe over til stedet, hvor svalen lå. Her knælede han, gjorde korsets tegn og bad en lille bøn, inden en official samlede fuglen op i et håndklæde og førte den til et ukendt hvilested. »I det mindste reddede jeg natsommerfuglen«, sagde svaledræberen efter kampen. De to franskmænd skal i finalen møde enten andenseedede Don Johnson og Jared Palmer eller niendeseedede Mark Knowles og Daniel Nestor.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce