Det var engang - men det gælder ikke længere. For tidligere tiders forklaringer på stribevis af nederlag og sørgmodig modgang har for længe siden overskredet sidste salgsdato. Mandlige danske håndboldspillere er ikke længere nogle skravl og lungesyge studenter med smalle skuldre. Mandlige danske håndboldspillere i EM 2002-udgaven er stærke mænd med brede skuldre og seje muskler. Fysikken har nemlig for alvor fået et gennembrud i det gamle danske spil - og den organiserede styrketræning er ikke længere et supplement, men en pinedød forudsætning for overhovedet at kunne klare sig på den internationale scene. »Tidligere kunne fysisk stærke hold skræmme os, men det sker ikke mere. Vi kan være med, når kampene bliver hårde - ja, ofte er det os, der spiller hårdest. Og jeg kan mærke, at vi er begyndt at vinde respekt hos vore modstandere, der ellers ofte før gik på banen med det klare mål at forskrække os med kontante tacklinger. For sådan kunne man jo altid ordne danskerne«, sagde Klavs Bruun Jørgensen i det danske EM-hovedkvarter i Helsingborg i går - og som har fundet en nærmest glatraget løsning på hustruen Rikke Hørlykkes ellers fynskprægede, men diskutable indianerklipning. »Både på landsholdet og i klubberne arbejdes der meget med fysisk træning, og da samtidig de danske spillere i Bundesligaen i Tyskland har været ude i fire-fem år i et hårdt konkurrencemiljø, så har vi fået en stærk fysisk ballast i EM-truppen. Det betyder ikke, at vi kan tillade os at sige, at vi slår et så fantastisk stærkt hold som det russiske, men vi kan garantere, at russerne får kamp. Og vort forsvar, som har imponeret mig meget, skal nok sørge for, at russerne kommer til at slås for hvert eneste mål«, sagde Klavs Bruun Jørgensen.