Hvis konflikter mellem aktive og ledere i den danske idrætsverden skal undgås, er det vigtigt, at specialforbundene bliver rustet til at klare uenighederne, inden de bliver til sammenstød, mener Team Danmark. Det har for nylig været tilfældet i først Dansk Svømme Union, hvor mere end 20 svømmere var utilfredse med sportschef Jens Glavind og landstræner Michael Andersen, siden i Dansk Tennis Forbund, hvor Morten Christensen i sidste uge valgte at trække sig tilbage efter pres fra Kristian Pless, og nu i taekwondoforbundet, hvor en række kæmpere ikke er tilfredse med landstræneren. Det mener Team Danmark, der er begyndt en gennemgribende omstrukturering af de enkelte forbund, så de i deres organisationsform kan leve op til den udvikling, som især inden for eliteidræt har fundet sted. »Idrætten har været baseret på frivillig ledelse, og det der sker, er, at idrætsudøverne med eliteidrætten i spidsen drøner derud af med turbofart, og for nogle aktive er idræt blevet et erhverv. I de specialforbund, hvor man ikke har fået lukket gabet mellem de frivillige ledere og de aktive, bliver afstanden større, og dermed bliver dialogen svære og svære. Hvis man ikke får lukket det hul, bliver der basis for konflikt«, mener Susanne Hedegaard, der som sportschef i Team Danmark har været med til at udforme omstruktureringen. Det handler om at gøre afstanden fra top til bund mindre. »Hvert forbund skal sikre sig, at der er direkte dialog mellem de ansvarlige og de aktive, og politikerne skal selvom de har uddelegeret ansvaret sikre sig, at de får informationer hele vejen op igennem systemet«, siger Susanne Hedegaard. Hos Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, der hjalp svømmerne med råd og vejledning i deres opgør med forbundet, og som nu med samme formål har taget kontakt til de utilfredse taekwondokæmpere, mener man også, at dialogen i nogle forbund er mangelfuld. »Kontakten fra de aktive til dem, der sidder og bestemmer, har været for stor. Dem på toppen har ikke vidst, hvad der er foregået på træningsbanerne, på kampmåtterne eller i svømmehallen. Så er det svært at forholde sig til kritikken. Man skyder den måske hen som brok, men så går det i pressen, og så vælter læsset«, siger formand Benny Nielsen. Susanne Hedegaard siger, at svømmeunionen på papir havde beskrevet, hvordan en professionel organisation skal køre, men at det ikke var nok, fordi de folk, der havde kompetencen, befandt sig forskellige steder i landet. Var ikke rustede Formanden for Dansk Svømme Union, Peter Møller Nielsen, erkender, at man ikke var rustede til at tackle den konflikt, der opstod. Han siger, at de burde have haft kanaler, hvor de aktive kunne få luft for deres frustrationer. Desuden blev den nuværende direktør først ansat, mens balladen stod på, og de frivillige som ham selv havde ikke ressourcerne. »Hvis det samme skete i en virksomhed, kunne man lægge alle kræfter i det. Man kunne frigøre folk fra deres arbejdsopgaver, så de alene kunne arbejde med konflikten, og det kunne de i princippet gøre 16 timer i døgnet. I en idrætsorganisation er der andre, der betaler vores løn, og derfor kan man ikke lægge de samme kræfter i det, som man kunne, hvis man var fuldt ud lønnet i idrætsverdenen«, siger Peter Møller Nielsen. Susanne Hedegaard fremhæver Dansk Badminton Forbund, DBF, som et forbund med den ideelle opbygning, fordi direktør, sportschef, landstræner og de aktive er samlet under ét tag. Hos fjerfolket har man også oplevet uenighed, men den uløselige konflikt er udeblevet, og det, mener DBF's direktør Thomas Lund, skyldes dialog og kommunikation. »Den største problemstilling er at få en hensigtsmæssig kommunikation til at foregå, så de problemstillinger, der måtte være, bliver diskuteret igennem, og så man får løst de problemstillinger, man er enige om, skal medføre ændringer«, siger han. Koster penge Susanne Hedegaard erkender, at små forbund kan have svært ved at få råd til at ansætte både landstræner, sportschef og direktør. »Så må man finde ud af hvilke opgaver, der skal løses, og så finde en model, der passer til lige præcis det forbund. Og så må vi vurdere, om vi tror på, at det holder«, siger Susanne Hedegaard.