Selvom organisatorerne af de olympiske lege i Athen i 2004 har sat tempoet op for at blive klar til verdens største idrætsstævne, er der stadig store hurdler, som skal overvindes, før Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er tilfreds. OL i fare Efter den nyeste inspektion af de olympiske anlæg i de sidste to dage er IOC ved organisationens chefinspektør Denis Oswald stadig særdeles kritisk over for Athens evne til at stå for og gennemføre arrangementet på en ordentlig måde. IOC er så utilfreds med den facon, Athen forvalter opgaven på, at Oswald tirsdag advarende fastslog, at OL stadig var i fare. »Vi kan betragte OL som værende i fare helt indtil åbningsceremonien. Vi bliver nødt til fortsat at presse Athen«, sagde Denis Oswald efter at han afsluttet sin inspektion i går. Han tilføjede, at tidsplanerne for de fleste projekter viste, at de ville være færdige til tiden, men uden luft, hvis der skulle opstå uventede situationer. Bedre skub i byggerier IOC var sidst på besøg i den græste hovedstad i november sidste år, og trods fremskridt, advarede Oswald mod yderligere forsinkelser. Især er det lykkedes grækerne at få sat skub i byggerierne af de olympiske arenaer - et område, IOC har kritiseret skarpt ved flere lejligheder. Transport og indkvarteringer giver problemer Nu er det især transport og indkvarteringen, der er årsag til IOC's bekymringer. Her er der ikke sket nogen fremskridt siden sidste besøg i fjor. Transport er dagligt et problem for Athens fire millioner indbyggere, og IOC forudser kaos, når verdens største idrætsbegivenhed holder sit indtog. En bro med tre vejbaner, der skulle forbinde centrum med hovedparten af det olympiske kompleks, er blevet reduceret til en bane på grund af tidsnød, og tognettet, der skulle tage sig af de mange gæster, bliver kun delvis færdig til 2004. De næste måneder afgørende Præsidenten for organisationskomiteen, Gianna Angelopoulos, erkender, at de næste par måneder bliver særdeles vigtige for Athen. Der er 934 dage til åbningsceremonien på det olympiske stadion i Athen og mindre end otte måneder til første OL-test, som bliver de forolympiske sejladser ved Agios Kosmas.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























