Et rumænsk skud i blinde fem sekunder før tid kostede dansk sejr i EM-landskampen mod Rumænien i Vejlby-Risskov-Hallen onsdag aften. Danskerne førte stort set hele kampen i den udsolgte hal, men den rumænske trepointsscoring fem sekunder før tid gjorde, at holdet alligevel tabte 75-76 efter 39-31 ved pausen. Dermed er det tvingende nødvendigt for de danske basketherrer at besejre Belgien i Fredericia på lørdag, hvis holdet skal holde fast i den spinkle chance for EM-kvalifikation. »Det er sort uheld, konstaterede Danmarks assisterende landstræner, Allan Foss, efter kampen. »Vi spillede en god kamp og gjorde det, vi skulle i størstedelen af kampen. Christian Drejer var utroligt god, men vi mangler måske folk, der ligger lige under ham, fortsætter Allan Foss. Sisus unge Christian Drejer, der er ombejlet fra flere klubber i Europa, blev dansk topscorer med 31 point. Assistenttræneren kalder måske nederlaget for sort uheld, men han erkendte alligevel, at han var skuffet over holdets tre højeste spillere, som ikke leverede varen onsdag aften. Søren Ege, Mikkel Langager og Jonas Buur scorede tilsammen bare 13 point, og det er for lidt. »Vi skal have noget mere ud af dem, hvis vi skal vinde over Belgien på lørdag«, siger Allan Foss til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce