Efter lanceringen af sin elitesatsning over de næste fire år, har dansk volleyball nu fået så meget blod på tanden, at forbundet vil søge om at bliver værter for mændenes EM-slutrunde i 2005. Den økonomiske opbakning til projektet er faldet på plads og ansøgningen er derfor sendt af sted til Det Internationale Volleyball Forbund. »Vi tror så meget på, at vores herrehold slår igennem, og det er egentlig baggrunden for at søge om EM. Vi vil gerne præsentere landsholdet på hjemmebane i en stor turnering«, siger pressechef i Dansk Volleyball Forbund Henrik Larsen. Spilles i flere haller Ansøgerne til turneringen skal have tilkendegivet deres interesse inden weekenden, hvor der er deadline i forbindelse med lodtrækningen til European League. Derefter vil det europæiske volleyball forbund forhandle med ansøgerne og opstille de endelige konditioner for arrangementet. Den endelige udpegelse vil finde sted hen over sommeren. »Traditionelt spilles EM i to byer og to store haller. Vi foreslår, at stævnet bliver bredt mere ud og spilles i flere byer og i mindre haller. På den måde får vi udbredt sporten, og der er langt større chance for fyldte haller til alle kampene«, siger Henrik Larsen. 12 deltagere Der er 12 deltagere i en EM-turnering, og som værter vil Danmark være direkte kvalificeret. Danmark har aldrig arrangeret EM eller VM i volleyball. Det tætteste var Spring Cup for mange år siden, en turnering, hvortil der er fri tilmelding. »Det vil nok blive det største boldspilsarrangement i Danmark nogensinde«, mener Henrik Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























