Siden Carlos Duran i 1966 erobrede det italienske mesterskab i weltervægt for at fortsætte mod endnu højere mål og bl.a. mod en match i 1970 i København om EM-titlen i mellemvægt mod Tom Bogs, der skulle gå over i sportsgrenens hjemlige historie som en klassiker, har hvert årti set et medlem af denne bokseglade familie fra Ferrara i Norditalien i fremtrædende roller på den internationale scene. Fredag aften præsenteres den foreløbig sidste i Duran-dynastiet, Alessandro, i Thisted samt for de danske tv-seere, når han ved promotor Anders Vesters arrangement sætter sit europamesterskab i weltervægt på spil mod Christian Bladt, der dermed står over for sin karrieres uden sammenligning skrappeste opgave. Forgæves advarsler Faderen Carlos Duran, der få måneder efter at have tabt EM-titlen i København genvandt den i Rom, indstillede karrieren i begyndelsen af 1970'erne, og efter først på det kraftigste at have frarådet sine sønner at blive boksere, støttede han dem maksimalt, da han erkendte, at hans overtalelsesforsøg var forgæves. Inden han omkom ved en bilulykke 2. januar 1991, nåede Carlos Duran da også at se sin førstefødte Massimiliano blive verdensmester i letsværvægt med en bemærkelsesværdig sejr over puertoricaneren Carlos de Leon, ligesom Alessandro allerede var blevet italiensk mester i weltervægt første gang. Tabte til Damgaard Massimiliano har indstillet aktiviteterne, men optræder som træner for lillebror, der fortsætter ufortrødent. Og selv om den snart 37-årige Alessandro ikke har de bedste minder fra sit seneste besøg i Danmark - han mistede sin EM-titel til Thomas Damgaard 3. november 2000 i København - forekommer hans rekordliste så imponerende, at det vil være noget nær en sensation, hvis den 11 år yngre vestjyde i sin første betydende opgave fredag aften skulle kunne trække sig tilbage som sejrherre. Og for Alessandro Duran vil det da også være katastrofalt, hvis han atter snubler over en dansk rival. For turen til Thy er blot en afstikker på vejen mod det mål, der hedder et opgør mod World Boxing Councils verdensmester Shane Mosley - en ønskedrøm for Duran, selv om der synes at være lige så stor forskel på de to, som der umiddelbart er lagt op til at være på aftenens hovedkæmpere. Rutineret ræv Alessandro Duran går i ringen med 61 kampe (11 nederlag) bag sig, og i 32 har der stået titler på spil. 17 gange har han bokset om det nationale mesterskab, otte om det europæiske, seks om hæderen hos det lille, men i Italien velfunderede verdensforbund WBU og en om WBO's maksimale hæder. Med til at understrege hans enorme rutine er ligeledes den kendsgerning, at han i 18 af disse dyster har været gennem samtlige 12 omgange. Således også i København, da to dommere voterede for Damgaard (115-114 og 116-113) og én for Duran (115-114). Dette nederlag fik dog ikke nogen skæbnesvanger indflydelse på Durans karriere, for da der atter skulle bokses om europamesterskabet i weltervægt, var det italieneren og ikke Damgaard, der stod i det ene hjørne, russeren Maxim Nesterenko i det andet. Protest Durans manager havde efter hjemkomsten nedlagt protest, fordi han hævdede, at hans bokser var blevet psykisk generet af diverse omstændigheder omkring kampen. Det var nemlig sådan, at der befandt sig tre forskellige hold dommere ved ringen. De tre officielle, som dømte i forbindelse med EM-kampen, havde deres naturlige pladser, men derudover var også tre fra WBA til stede, fordi Damgaard, hvis han vandt, ville bevare sin status som dette forbunds såkaldte internationale mester - Duran ønskede ikke at kæmpe om den titel - ligesom tre amatørdommere uofficielt talte træffere på computer, fordi Mogens Palle frygtede, at alt ikke ville gå korrekt til. Følgen af protesten blev, at det europæiske forbund dekreterede en ny kamp, men den ville Damgaard ikke møde op til, fordi han mente, han allerede havde vundet regulært, og derefter erklæredes titlen for ledig. Vandt på øjenskade Mod Nesterenko udråbtes Duran som vinder på en øjenskade i 9. omgang, men atter måtte folkene omkring ham skride ind for at få fremtvunget det resultat, eftersom den oprindelige kendelse lød på teknisk uafgjort. Siden har italieneren uden de store vanskeligheder forsvaret titlen mod belgieren Douglas Bellini, der 29. september sidste år blev diskvalificeret i 5. omg. Det var derefter meningen, at Duran skulle have mødt den officielle tyske udfordrer Michel Trabant, men skader har udsat den konfrontation.