Anja Andersen mistede fuldstændig besindelsen efter hendes hold Slagelse havde tabt topopgøret i Håndboldligaen til Randers 28-24 sent onsdag aften. Med nogle af sprogets mindre pæne gloser svinede hun dommerparret til og sluttede sin svada af med at lufte den berømte fuckfinger og snerre »pissedårlige dommere«. Årsagen til Anja Andersens ubeherskede vrede skyldtes ikke alene nederlaget, men i særdeleshed dommernes diskvalifikation af Slagelses stjernespiller Camilla Andersen mod slutningen af 1. halvleg. Skød målmanden i hovedet Efter knap 24 minutters spil sendte Camilla Andersen på et straffekast bolden direkte i ansigtet på Randers-målvogteren Mia Falborg. Dommerne vurderede, at Camilla Andersen bevidst havde skudt efter hovedet, og da de anlagde det skøn, var der ikke nogen anden mulighed end korrekt at give Camilla Andersen det røde kort. Camilla Andersen mente ikke, at hun med overlæg skød Mia Falborg i ansigtet, men den tidligere landsholdsspiller erkendte samtidig, at målvogteren ikke bevægede sig, og at kendelsen derfor var i orden. Sur Anja Det var en rødglødende Anja Andersen lodret uenig i, og hun raste efter kampen. »Jeg kender Camilla og ved, at hun aldrig ville gøre sådan noget med vilje«, lød det fra Andersen. Camilla Andersen var ikke den eneste af Slagelses spillere, der måtte finde en ledig plads på tribunen under den dramatiske, men ikke særlig velspillede kamp. Efter pausen pådrog vestsjællændernes ungarske højre back Nicoletta Brigovacz sig tre udvisninger og blev ligeledes diskvalificeret, hvad der ikke ligefrem var med til at formilde Anja Andersen. 'God fight' »Mit hold fightede fremragende. De gav alt, men mod to modstandere kunne vi ikke vinde. Jeg har aldrig set så dårlige dommere i mit liv«, sagde Anja Andersen. Om Slagelse så havde været i stand til at vinde kampen med Camilla Andersen på banen, er et spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. Faktum er dog, at et særdeles velindstillet Randers-mandskab dominerede opgøret fra start og i flere omgange førte med fire-fem mål - også mens Camilla Andersen stadig var med i kampen. Trængsel i toppen Med sejren nåede Randers op på 17 point ligesom Slagelse, og der er lagt op til et gevaldigt slagsmål om slutspilspladserne, for også fynske GOG vil blande sig i den dyst. For Randers var sejren iblandet lidt malurt, da det før kampen stod klart, at holdets rutinerede ungarske højrefløj Aniko Kantor må opgive sin glorværdige karriere på grund af en alvorlig knæskade. Kantor nåede 120 landskampe for Ungarn og vandt blandt andet olympisk sølv og EM-guld. Hun rejser nu hjem til Ungarn for at hellige sig en civil karriere i sit helsestudie.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























