Endnu inden Team fakta officielt indleder sæsonen på mandag i den helt ny arabiske begivenhed på terminslisten Tour of Qatar, er det danske professionelle cykelmandskab blevet ramt af et alvorligt problem. Det er en kendsgerning, efter at truppens 35-årige kaptajn, Scott Sunderland, udsattes for et slemt uheld på 4. etape i hjemlandets Tour Down Under. Sunderland, der i det australske arrangement stillede op for et rent nationalt mandskab, involveredes sammen med fire andre i et styrt i finalen og beskadigede sit ene knæ så voldsomt, at det er udelukket, at han kan fortsætte løbet. Efter et besøg på hospitalet, må Scott Sunderland nu indstille sig på at holde puse i mindst 12 uger fra cykelsporten. »Jeg har forgæves søgt at komme i forbindelse med Scott, og foreløbig har jeg kun informationer fra løbets hjemmeside. Dér har jeg set et billede af ham med en stor forbinding om knæet, og det lover jo i hvert fald ikke særlig godt. Efter Tour Down Under var det meningen, at Scott skulle have fortsat i Frankrig i begyndelsen af februar, men det er sandsynligvis umuligt. Men nu må vi se tiden an«, siger Team faktas sportsdirektør Kim Andersen. Scott Sunderland er i øjeblikket placeret som nr. 66 på verdensranglisten, og det var sidste sæson ham, der førte an i Team faktas særdeles vellykkede felttog, som sluttede med en niendeplads blandt de 41 firmahold i 2. division. Piil tæt på styrt Gårsdagens 141 km lange etape i Tour Down Under fra Unley til Victor Harbor indbragte australieren Robbie McEwen (Lotto) den tredje triumf med to andre supersprintere Danilo Hondo (Telekom) og Jaan Kirsipuu (AG2R) på de næste pladser. CSC Tiscalis Paul van Hyfte var med hjem i det store felt i samme tid som vinderen og ligger stadig på femtepladsen sammenlagt med et minus på syv sek. til den førende Fabio Sacchi (Saeco). »Jakob Piil var lige ved at køre ind i Sunderland, men han fik stoppet cyklen umiddelbart inden. Jakob måtte imidlertid stoppe helt op, så han var ude af spillet i spurten«, fortæller CSC Tiscalis sportsdirektør Christian Andersen fra Australien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.