Den nye minister for ligestilling, Henriette Kjær (K), er enig i den kritik, som en række kvinder i de seneste dage har rejst i Politiken: at kvinderne er for dårligt repræsenteret i toppen af det danske idrætssystem. Social- og ligestillingsministeren synes, at det er en »bizar« situation, at kun én kvinde er repræsenteret i Danmarks Idræts-Forbunds, DIF's, bestyrelse, og at kun fire kvinder i DIF's mere end 100 år gamle historie har siddet i bestyrelsen. »At et forbund, der har eksisteret i 105 år, kun har haft fire kvinder på øverste niveau, dér hvor de politiske retningslinjer skal lægges, synes jeg er uheldigt. Jeg synes, det er synd for idrætten, fordi tilgangen til idræt - også eliteidræt - kan være forskellig, om man er mand eller kvinde. Jeg synes selvfølgelig, at det kvindelige islæt også skal være repræsenteret«, siger Henriette Kjær til Politiken. Ændring skal komme fra ledelsen Hun mener, at Danmarks største idrætsforbund dels skal gå mere aktivt til værks for at finde ud af, hvad der er årsagen til, at så få kvinder når til tops i sportens verden, dels skal finde ud af, hvordan forbundet tiltrækker flere kvinder. Og som formanden for Dansk Taekwondo Forbund, Karin Schwartz, der er en af blot tre kvinder i spidsen for DIF's 56 specialforbund, mener ministeren, at initiativet til at ændre på statistikken skal komme fra ledelsen i DIF. »Man skal have en ambition om, at der er nogenlunde ligelig repræsentation, og når 40 procent af medlemmerne er kvinder, så skal man have en ambition om, at de er repræsenteret i højere grad end i dag«, siger Henriette Kjær, der opfordrer DIF og de 56 specialforbund til at »afspejle virkeligheden«. Nej til særbehandling »Det giver det bedste resultat, og jeg tror, man tiltrækker flere gode kræfter, hvis man har en mere ligelig repræsentation. Kvinder har et andet netværk og en anden måde at gøre tingene på, og det giver alt andet lige den bedste inspiration og de bedste muligheder for at udvikle sig positivt«, siger den konservative politiker. Henriette Kjær mener som DIF's formand, Kai Holm, at særbehandling af kvinder ikke er vejen frem til en anden kønsfordeling. Men der er meget andet, man kan gøre, siger hun. »Man kan undersøge, om der er nogle barrierer, der gør, at kvinderne ikke melder sig på banen. Man skal snakke med de aktive kvinder om, hvilke barrierer der er for dem. Er det mødetidspunktet, er det opstillingssystemet, handler det om, at man ikke bliver spurgt og egentlig synes, det er ubehageligt at skulle melde sig selv?«, spørger ministeren. Henriette Kjær skal om en måned aflevere en redegørelse om ligestilling til Folketinget, og hun har besluttet - inspireret af Politikens artikler - også at se på idrætten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























