Hvis tredje gang er lykkens gang, er der håb for Eva Dyrberg, når hun lørdag spiller finale i kvalifikationen til Australian Open, der starter på mandag i Melbourne. Sidste år spillede den snart 22-årige tennisspiller sig i kvalifikationsfinalen ved både French Open og US Open, men vandt ikke den sidste og afgørende kamp. Lørdag gør Eva Dyrberg endnu et forsøg på at komme med i det fine selskab, som spillerne i en Grand Slam-turnering udgør. Det sker efter, at danskeren uden problemer i går vandt 6-0, 6-1 over Melissa Dowse fra Australien på blot 47 minutter. »Hun var overlegen, der var stor forskel«, fortæller Eva Dyrbergs træner, Tine Scheuer-Larsen, i telefonen fra Australien. »Hun har trænet stenhårdt i de seneste måneder og har fortsat takterne fra Southampton (Challenger-turnering i oktober, red.), hvor hun fik meget selvtillid«, siger Tine Scheuer-Larsen om Eva Dyrbergs efterår, der indbragte to challengerfinaler og et stort spring opad på verdensranglisten. Sidste forhindring for Eva Dyrberg inden den australske hovedturnering er amerikaneren Jane Chi, der ligger som nummer 171 på verdensranglisten - 32 pladser dårligere end Dyrberg. »Eva har aldrig spillet mod hende, men det ser fornuftigt ud. Hvis hun spiller op til niveauet fra i dag, kan det blive rigtig godt«, siger Tine Scheuer- Larsen. Både Kenneth Carlsen og Kristian Pless har i kraft af deres placering på verdensranglisten været forskånet for at spille kvalifikation, og i går kom der så navne på modstanderne i første runde. Kenneth Carlsen, der ligger nummer 145 på verdensranglisten, men som stadigvæk benytter sig af sin beskyttede rangering, skal møde Fernando Vicente fra Spanien (nr. 51). Den 28-årige venstrehåndsspiller har stadig problemer med sin skulder og måtte som følge deraf trække sig fra ATP- turneringen i Adelaide for en uge siden. »Den har haft det bedre«, siger Kenneth Carlsen fra Australien, men han håber, at den bliver klar. Hård nyser til Pless Kristian Pless har heller ikke fået den bedste optakt til årets første store opgave. I Tata Open i Indien tabte han i første runde, og det lykkedes ikke den 20-årige dansker at kvalificere sig til den stærkt besatte turnering i Sydney, som er blevet spillet i denne uge. I første runde af Australien Open skal Kristian Pless op imod Max Mirnyi fra Hviderusland, der er nummer 35 på verdensranglisten, hvor Pless er nummer 81. »Det er ikke en god lodtrækning, men heller ikke en dårlig lodtrækning. Det kunne være værre. I Grand Slams er der kun gode spillere, så enhver kamp vil være hård. Men på en god dag føler jeg, at jeg kan slå enhver spiller, og det gælder også Max Mirnyi. Mirnyi er en serv- og flugtspiller, så kampens resultat vil afhænge af, hvor godt han server, og hvor godt jeg returnerer«, siger Kristian Pless gennem sin svenske manager Mats Thyrén, som i denne tid udtaler sig på vegne af den unge dansker. Efter at Pless i de seneste måneder har været i mediernes søgelys, senest for sit afbud til Copenhagen Open, har han nemlig valgt ikke at tale med den danske presse. Hvis Kristian Pless vinder sin første kamp, venter den 22.-seedede Hicham Arazi fra Marokko højst sandsynlig, mens Kenneth Carlsen i tilfælde af sejr i første runde med al sandsynlighed møder Arazi's landsmand Younes El Aynaoui, der er seedet som nummer 21.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager